Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger.
Animation af en roterende DNA-struktur
Den sekundære struktur af telomerase RNA viser den stykkevis baseparring

En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider. De mest almindelige nukleinsyrer er deoxyribonukleinsyre (DNA) og ribonukleinsyre (RNA) som findes i alle levende celler og vira.

Nukleinsyrerne er polymerer hvis monomere bestanddele kaldes nukleotider. Et nukleotid består af en pentosesukker (deoxyribose eller ribose, et femledet cyklisk sukkermolekyle), en heterogen nitrogenholdig base, som enten er en purin eller en pyrimidin, samt en fosfatgruppe. Sukkergruppen i nukleotidet varierer mellem forskellige typer af nukleinsyrer, således er det 2-deoxyribose i DNA og ribose i RNA . Baserne kan også variere, DNA indeholder f.eks. thymin, hvor RNA har uracil, mens andre baser som adenin, guanin og cytosin findes i både DNA og RNA. Et basepar er altid en pyrimidin og en purin, parret er bestemt af antallet af hydrogenbindinger: to hydrogenbindinger mellem thymin eller uracil og adenin og tre mellem cytosin og guanin.

Nukleinsyrer kan være enten enkeltstrengede eller dobbeltstrengede. RNA er typisk enkeltstrenget, mens DNA er dobbeltstrenget. RNA er dog tit foldet således at der dannes lokale dobbeltstrengede regioner. Dobbeltstrengede nukleinsyrer holdes sammen v.hj.a. hydrogenbindinger i mellem baserne. Nogle viras genomer består af enkeltstrenget DNA.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search