Odin

For alternative betydninger, se Odin (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Odin)

Odin (/ˈo·din/;^[1] fra oldnordisk: Óðinn, [ˈoːðinː] "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med:

• Krigslykke og de i krigen faldne.
• Kongemagt.
• Runemagi.
• Visdom.
• Skjaldekunst; dertil havde han store kundskaber om sejd.

Han er gift med Frigg.

I lighed med de andre nordiske guder er hans virkeområde meget komplekst, og det er svært at beskrive, hvad han er gud for. Han omtales i kilderne gerne med andre navne. Hyppigt bruges tilnavnet Alfader, andre gange kaldes han Ygg (den frygtelige) eller Jolner, og under dette navn optrådte Odin som julens gud. De forskellige navne afspejler Odins mange funktioner og roller. I myterne beskrives han ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. På billeder ses han ride på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd og fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin var formskifter af natur; optrådte i utallige skikkelser og ofte i forklædning, som i kvadet om Gråskæg fra Ældre Edda. I myterne beskrives han som besat af at skaffe sig mere viden og lærdom, og han rejste ofte vidt omkring; enten flyvende som en fugl eller ridende på hesten Sleipner.

De islandske kilder fra middelalderen beskriver ham som overhoved for aserne, der udgjorde den vigtigste gudeæt. I det nordiske verdensbillede var Odin den mest magtfulde konge. Den begrænsede udbredelse af hans navn i stednavne i forhold til fx Thor og Frej tyder på, at hans kult aldrig var særlig udbredt, på trods af at han var gudernes konge. Andre kilder viser, at det primært var eliten, der dyrkede ham: Han var kongerne og stormændenes gud. Almindelige mennesker ville ikke vende sig til ham, og derfor kom han kun til at lægge navn til få steder. I de tre tilfælde, hvor vi møder navnet Odinkar, blev det fx båret af personer af fornem æt.^[2]

I den nordiske mytologi var gudernes funktioner ikke nødvendigvis forbeholdt én guddom; f.eks. var det ikke kun Odin, der blev dyrket som krigsgud. Den lidt blegere gudeskikkelse Tyr udfyldte samme rolle. Han blev primært dyrket af de almindelige soldater, mens Odin var høvdingenes og kongernes gud, også i krigen. En anden krigsgud var Thor. Hans funktion var dog i høj grad knyttet til hans rolle som menneskehedens beskytter mod destruktive og fjendtlige kræfter. Som krigsgud var Odin ikke altid til at stole på, for selv om han havde lovet sejr, kunne han vælge at give den til modparten.

1. ^ "Odin". Ordbog over det danske Sprog.
2. ^ Bæksted (1996) s. 69