Oldtidens Kina

Den Kinesiske civilisation opstod i forskellige bystater langs Den Gule Flod (kinesisk: 黄河, pinyin: Huang Hé) i den Yngre stenalder. Kinas skriftlige historie begynder med Shang-dynastiet (ca. 1600 f.Kr. – ca. 1100 f.Kr.)^[1]; de tidligste skriftfund af kinesisk oprindelse er da netop også fundet i denne periode (ca. 1500 f.kr. – datoen er fundet vha. Kulstof-14)^[2] og er skrevet på skildpaddeskjold. Det var dog først i Zhou-dynastiet (1122 f.kr. til 256 f.kr) at den kinesiske kultur blev defineret; det var da netop også Zhou-dynastiet, der er det længstvarende dynasti i Kinas historie, og er markeret som det dynasti der førte oldtidens primitive skrift frem til begyndelsen af den moderne kinesiske skriftform. Det feudale Zhou-dynasti brød til sidst sammen, hvorefter der opstod en lang række stridende bystater kaldet De Stridende Staters Tid. Det endte dog med, at visse bystater voksede til egentlige kongedømmer, hvilket kulminerede i Qin-statens herredømme i 221 f.kr. anført af Qin Shi Huang, da han erobrede alle de andre stater og dermed dannede det første kinesiske imperium; det er da også af denne grund, at Qin Shi Huang senere er blevet kendt som Kinas fader. De efterfølgende kinesiske dynastier udviklede da også bureaukratiske systemer, der gjorde det muligt for kejseren af Kina effektivt at kontrollere et så stort område. Den traditionelle historiske opfattelse af Kinas historie er, at det er en stat skiftende mellem perioder af politisk enighed og splittelse (se animation), samt at det lejlighedsvis var domineret af udenlandske folkeslag (heriblandt mongolerne anført Djenghis Khan).

1. ^ "Kilde: Bureauet for Uddannelse og Kultur, U.S. state Department". Arkiveret fra originalen 15. december 2007. Hentet 15. december 2007.
2. ^ Kilde: (Bog) Henry Cleere. Archaeological Heritage Management in the Modern World; skrevet i 2005. Routledge. p. 318