Operation Barbarossa

Operation Barbarossa
Del af Østfronten under 2. verdenskrig
Den originale tyske slagplan fra september 1940
Dato 22. juni 1941 – december 1941 Sted Hviderusland, Polen, Ukraine, Litauen, Letland, Moldova, Estland, vestlige Rusland. Resultat Aksemagterne erobrer store arealer i Sovjetunionen og påfører Den Røde Hær store tab, men mislykkes i at nå deres overordnede mål om at besejre Sovjetunionen i et Blitzkrieg-felttog
Parter
Aksemagterne:  Nazi-Tyskland  Rumænien  Kongeriget Italien Ungarn Slovakiet Kroatien Spanske frivillige  Finland	Sovjetunionen
Ledere
Adolf Hitler Franz Halder Wilhelm Ritter von Leeb Fedor von Bock Gerd von Rundstedt Ion Antonescu Giovanni Messe Italo Gariboldi Carl Gustaf Mannerheim	Josef Stalin Georgij Konstantinovitsj Zjukov Aleksandr Vasiljevskij Semjon Budjonnyj Kliment Vorosjilov Semjon Timosjenko Markian Popov Fjodor Kuznetsov Dmitrij Pavlov† Ivan Tjulenev
Styrke
3,8 millioner tropper[1] 3.600 kampvogne 4.389 fly[2]	2,68[1]-2.9 millioner tropper 12-15.000 kampvogne 35-40.000 fly (hvoraf 11.357 var kampklare 22. juni 1941)[3]
Tab
Forskellige opgørelser: Omkring 918.000 dræbte, sårede eller forsvundne.[4] 700.000 dræbte (tvivlsomt) 604.000 sårede 36.000 forsvundne.[5] 2.093 fly.[6]	Mindst 802.191 dræbte[7] Ukendt antal sårede og omkring 3.300.000 tilfangetagne.[4][8] 21.200 fly.[9][10][a]

Operation Barbarossa (tysk: Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz,^[11] var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Angrebet begyndte den 22. juni 1941.^[12][13] Over 4,5 millioner af Aksemagternes soldater invaderede Sovjetunionen over en 2.900 km lang front.^[14] Operationen var opkaldt efter kejser Frederik Barbarossa af det Tysk-romerske rige, som var leder af det 3. korstog i det 12. århundrede. Planlægningen for Operation Barbarossa startede 18. december 1940; de hemmelige militære forberedelser og selve operationen varede fra foråret 1941 til vinteren 1941.

Det operationelle mål for operation Barbarossa var en hurtig erobring af den europæiske del af Sovjetunionen, vest for en linje mellem Arkhangelsk og Astrakhan, ofte kaldt A-A linjen (se Hitlers direktiv for detaljer). Ved operationens afslutning i december 1941 havde Den Røde Hær afvist de stærkeste fremstød fra Wehrmacht. Hitler havde ikke vundet den sejr, han havde forventet, men situationen i Sovjetunionen var kritisk. Taktisk havde tyskerne vundet nogle opsigtsvækkende sejre og besat nogle af de økonomisk vigtigste områder i USSR, herunder Ukraine.^[15] På trods af disse succeser var tyskerne skubbet tilbage fra Moskva, og de blev aldrig senere i stand til at skabe en samtidig offensiv over hele den sovjetisk-tyske front.^[16]

På grund af Barbarossas manglende succes blev der iværksat en række operationer i Rusland, som dog alle fejlede: Fortsættelsen af belejringen af Leningrad,^[17][18] Operation Nordlicht og slaget om Stalingrad sammen med andre slag i Sovjetunionen.^{[19][20][21][22][23]}

Operation Barbarossa er stadig historiens største militære operation målt på antallet af soldater, omfanget af erobret/tabt areal og tab af menneskeliv. Nederlaget i Operation Barbarossa resulterede i sidste ende i, at Tyskland led nederlag, hvorfor mange anser operationen som et vendepunkt i krigen. Det vigtigste ved operation Barbarossa var, at den startede krigen på Østfronten, som skulle vise sig at blive den største krigsskueplads i verdenshistorien. Operation Barbarossa og de områder, hvor den udspillede sig, blev skueplads for nogle af de største og mest brutale slag, forfærdelige tab af liv og rædselsvækkende forhold for både tyske og russiske soldater. Det fik stor betydning for, hvordan 2. verdenskrig udviklede sig og for det 20. århundredes historie i det hele taget.

1. ^ ^{a b} Glantz, David, The Soviet‐German War 1941–45: Myths and Realities: A Survey Essay
2. ^ Bergström, s. 130
3. ^ Bergström 2007, s. 131-2: anvender sovjetiske arkiver herunder Rosvoyentsentr, Moscow; Russian Aviation Research Trust; Russian Central Military Archive TsAMO, Podolsk; Monino Air Force Museum, Moscow.
4. ^ ^{a b} "(engelsk) Omkring den tyske invasion af Sovjetunionen". Arkiveret fra originalen 1. februar 2009. Hentet 20. februar 2009.
5. ^ Boog, H, Germany and the Second World War, VoI. 4: The Attack on the Soviet Union (Oxford, 1994)
6. ^ Bergström 2007, s. 118: Sources Luftwaffe strength returns from the Archives in Freiburg.
7. ^ Krivosheev, G.F, 1997, s. 96. Kun dokumentaede tab
8. ^ THE TREATMENT OF SOVIET POWS: STARVATION, DISEASE, AND SHOOTINGS, JUNE 1941- JANUARY 1942
9. ^ Bergström, s. 117
10. ^ Krivosheyev, G. 1993
11. ^ Operation Barbarossa | History, Summary, Combatants, Casualties, & Facts | Britannica
12. ^ Higgins, Trumbull (1966). Hitler and Russia. The Macmillan Company. s. 11-59, 98-151.
13. ^ Bryan I. Fugate. Strategy and tactics on the Eastern Front, 1941. Novato: Presidio Press, 1984.
14. ^ World War II Chronicle, 2007. Legacy/ Publications International, Ltd. Page 146.
15. ^ A.J.P. Taylor & Colonel D. M Proektor, p106
16. ^ A.J.P. Taylor & Colonel D. M Proektor 1974, p. 107
17. ^ Simonov, Konstantin (1979). "Records of talks with Georgi Zhukov, 1965–1966". Hrono.
18. ^ Life and Death in Besieged Leningrad, 1941–44 (Studies in Russian and Eastern European History), edited by John Barber and Andrei Dzeniskevich. New York: Palgrave Macmillan, 2005 (hardcover, ISBN 1-4039-0142-2).
19. ^ The siege of Leningrad. By Alan Wykes. Ballantines Illustrated History of WWII, 3rd edition, 1972. Pages 9-61, and, Scorched Earth. (pages 205 – 240) By Paul Carell. Schiffer Military History, 1994. ISBN 0-88740-598-3 og Finland in the Second World War. Between Germany and Russia. Palgrave. 2002. (pp. 90 – 141)
20. ^ Military-Topographic Directorate, maps No. 194, 196, Officer's Atlas. General Staff USSR. 1947. Атлас Офицера. Генеральный штаб вооруженных сил ССР. М., Военно-топографическоее управление,- 1947. Листы 194, 196
21. ^ Russia's War: A History of the Soviet Effort: 1941-1945 ISBN 0-14-027169-4 by Richard Overy Page 91
22. ^ The World War II. Desk Reference. Eisenhower Center Director Douglas Brinkley. Editor Mickael E. Haskey. Grand Central Press, Stonesong Press, HarperCollins, 2004. ISBN 0-06-052651-3. Page 210.
23. ^ Siege of Leningrad. Encyclopedia Britannica.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler