Opritsjnina

Opritjnina (russisk: опри́чнина, tr. opritjnina) henviser til tiden i Ruslands historie mellem 1565 og 1572, da zar Ivan den Grusommes indenrigspolitik prægedes af politisk repression af Zar-Ruslands befolkning.

Ivan 4. oprettede et hemmeligt politi på omkring 6.000 mand (opritjniki), som udførte offentlige henrettelser og konfiskerede bojarernes ejendom for at formindske deres indflydelse. Organisationen blev kaldt opritjnina,^[1] et navn, der også blev anvendt om det landområde, som zaren direkte beherskede og indenfor hvilket hans opritjniki virkede.^[2]

Termen opritjnina, som Ivan udformede, stammer fra det russiske ord opritj (russisk: опричь, udskille, gøre ulig, udenfor). Begrebet lever i dag på grund af forbindelsen til udøverne opritjnikerne, broderskabet, som Ivan gav opgaven at kontrollere zardømmets områder. Opritjnikerne fik frie hænder og igangsatte et terrorregime, som blandt andet fuldstændigt ødelagde den gamle handelsby Novgorod.

1. ^ Oleg Gordievsky and Christopher Andrew (1999). KGB: The Inside Story of its intelligence operations from Lenin to Gorbachev (russiske udgave, Moskva, Centerpoligraph, ISBN 5-227-00437-4, sid 21)
2. ^ Walter Leitsch. "Russo-Polish Confrontation" i Taras Hunczak, ed. "Russian Imperialism". Rutgers University Press (1974). s.140