PCR

For alternative betydninger, se PCR (flertydig). (Se også artikler, som begynder med PCR)

PCR (polymerase chain reaction) er en DNA-opformeringsteknik, der har mange anvendelser i molekylær- og mikrobiologi samt diagnostik, jvf. test for smitte med coronavirus.^[1]

Princippet i teknikken er, at man har to stykker DNA, der er komplementære til enderne af det gen eller andet DNA, der ønskes opformeret (amplificeret). Disse små stykker DNA kaldes primere, idet de bruges til at prime (af engelsk: "starthjælp") processen. De to primere binder pga. komplementariteten til hver ende af genet, og forlænges herefter ved brug af en DNA polymerase, et enzym, der bruger enkelte nukleotider til at kopiere DNA. Det dannede stykke DNA kan nu indgå i en ny primerreaktion, hvorved processens hastighed bliver eksponentielt stigende. ^[2]

En vigtig anvendelse af PCR er til "kloning" af gener, dvs. indsætning af gener i andre organismer. Typisk indsættes et fremmed gen i bakterier som Escherichia coli eller alm. bagegær (Saccharomyces cerevisiae), men teknikken kan også bruges på planter og højerestående organismer og dyr.

En anden vigtig anvendelse af PCR er til detektion og identifikation af mikroorganismer. Denne teknik kan påvise indtil ganske få genkopier (specifikke nukleinsyresekvenser/DNA) fra mikroorganismen og dermed hjælpe med til at identificere organismen i laboratoriet. Dette bruges normalt til påvisning af mikroorganismer som er umulige eller vanskelige at dyrke, som f.eks. Chlamydia trachomatis, Bordetella pertussis, Mycoplasma pneumoniae.

Kary Mullis fik i 1993 tildelt en halv Nobelpris for at opfinde PCR-teknikken.^[3]

1. ^ An Introduction to PCR. Technology Networks 2021
2. ^ PCR Basics. ThermoFischer Scientific
3. ^ The Nobel Prize in Chemistry 1993