PFA-sagen

PFA-sagen er en af danmarkshistoriens største finansskandaler. Sagen omhandler bedrageri og dokumentfalsk for i alt 3,7 mia. kroner foretaget i slutningen af 1990'erne og sagen opstod i forlængelse af Kurt Thorsens plan om at sammenlægge selskaberne Nord, Gefion og CVI International til et børsnoteret ejendomsselskab samt at opføre en ferieby i Spanien og luksuslejligheder i Tuborg Havn.

Men projekterne viste sig dog at være finansieret via falske garantier, idet Thorsen sammen med Rasmus Trads (daværende underdirektør i PFA Pension), havde forfalsket selskabets administrerende direktør André Lublins underskrift på garantierne. I januar 1999 blev sagen offentligt kendt. Den 14. juni 2000 blev entreprenør Kurt Thorsen og tidligere direktør i PFA Byg Rasmus Trads idømt henholdsvis seks og fem års ubetinget fængsel i Københavns Byret. Den 11. januar 2002 stadfæstede Østre Landsret Københavns Byrets dom, bortset fra en nedsættelse af Trads' dom fra fem års fængsel til fire års fængsel.[1]

  1. ^ "Kurt Thorsen - tiden efter dommen". TV 2 Finans. 29. marts 2004. Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 19. maj 2012.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search