Paa Sneen

"Paa Sneen" er et dansk digt af Emil Aarestrup udgivet i samlingen Digte i 1838.

I digtet ser det mandlige subjekt en kvinde i det vinterlige landskab, og han drages mod hende, men kan tilsyneladende ikke tage kontakt til hende. I stedet skaber han en imaginær erotisk kontakt mellem personernes skygger.^[1]

Digtet består af ti strofer på hver fire linjer, hvis anden og fjerde linjer rimer.^[2]

"Paa Sneen" indgår i lyrikantologien af 12 digte i Kulturkanonen fra 2006.

1. ^ Sivertsaen, Kathrine Lehmann (2010). "Emil Aarestrup". forfatterweb.dk. Hentet 17. september 2017.
2. ^ "Emil Aarestrup: Paa Sneen". kalliope.dk. Hentet 17. september 2017.