Palazzo Pitti

Palazzo Pitti (italiensk udtale: [paˈlattso ˈpitti][paˈlattso ˈpitti])  er et stort renæssancepalads i Firenze, Italien. Det er beliggende på den sydlige side af floden Arno, nær Ponte Vecchio. Kernen i det nuværende palads daterer sig til 1458, og var oprindeligt bolig for den ambitiøse bankier Luca Pitti.

Paladset blev købt af Medici-familien i 1549 og blev hovedresidens for den herskende familie i Storhertugdømmet Toscana. Det udvidedes som en skatkiste for senere generationers samlinger af malerier,  smykker og andre luksuriøse ejendele.

I slutningen af det 18. århundrede, blev paladset brugt som en magtbase for Napoleon og senere i en kort periode som det vigtigste kongelige palads i det forenede Italien. Slottet og dets inventar blev doneret til det italienske folk af Kong Victor Emmanuel III i 1919.

Paladset er nu det største museumskompleks i Firenze. Hovedbygningen i paladset (kaldet corps de logis) er 32.000 kvadratmeter meter.^[1] Det er opdelt i flere vigtige gallerier eller museer, der er nærmere beskrevet nedenfor.

1. ^ Chiarini, Gloria. "Pitti Palace". The Florence Art Guide. Hentet 2007-01-12.