Paul Holt

Paul Holt
Født4. maj 1900 Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Død16. november 1980 (80 år) Rediger på Wikidata
FarChristen Holt Rediger på Wikidata
SøskendeJens Holt Rediger på Wikidata
FamilieJohannes Holt Iversen
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet,
Østersøgades Gymnasium Rediger på Wikidata
BeskæftigelseHistoriker, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1958) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gravsten for Paul Erik Holt på kirkegården ved Hasle Kirke

Paul Erik Holt (4. maj 1900 i København16. november 1980) var en dansk politiker for Dansk Samling og rektor for Århus Seminarium 1949-68.

Holt var søn af sognepræst ved Nazaret Kirke Christen Holt (1866-1933) og Sophie Christine Lind (1867-1941) og bror til sprogforskeren Jens Adolf Holt (1904-73). Hjemmet var præget af Indre Mission – Paul Holts farfar, indremissionær Jens Hansen Holt (1843-1926), var blevet vakt i 1868 – og Pault Holt bevarede hele livet en nær forbindelse til bevægelsen. I 1926 blev han 29. juni gift med Inger Marie Darum (19. november 1904, Skive19. december 1997).

Han tog studentereksamen fra Østersøgades Gymnasium i 1918 og blev cand.mag. fra Københavns Universitet i 1925.

I sin studietid underviste han på Østersøgades Gymnasium og ansattes som adjunkt i 1926, han blev lektor i 1939. I 1949 udnævntes Holt til forstander (fra 1959 rektor) for Århus Seminarium. Da han trak sig tilbage fra rektorstillingen i 1968 fortsatte han som lærer på seminariet frem til sin pensionering i 1970.

Som rektor var han engageret i organisatorisk arbejde vedrørende læreruddannelsen. Han blev således medlem af bestyrelsen for Privatseminarieforeningen i 1950 og var formand 1955-63, og var tillige formand for Dansk Seminarieforening 1956-64. 1956-64 sad han også i lærerorganisationerens samarbejdsudvalg. Det af Undervisningsministeriet nedsatte seminarieråd sad han i 1954-55 og 1958-66 og ligeledes i ministeriets lærerbehovsudvalg 1957, lærerhøjskoleudvalget 1958 og udvalget af 1960 om læreruddannelsen.

Det blev også til en række lærebøger:

  • Aarstalsliste til Brug for Undervisningen i Historie, 1927
  • Den nyeste Tids Verdenshistorie, I-II, 1933
  • Tekster og Tal til Belysning af den nyere Tids Verdenshistorie, I-II, 1933
  • Verdenshistorie, I-III, 1936-38

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search