Pave Zosimus

Zosimus Latin: Zosimus
Født	300-tallet Mesoraca
Valgt	417
Indsat	417
Død	26. december 418 Rom
Hvilested	San Lorenzo fuori le mura
Festdag	26. december
Forgænger Innocent 1. Efterfølger Bonifatius 1.
[ redigér på Wikidata ]

Pave Zosimus 1. var pave fra 18. marts 417 til 26. december 418.

Zosimus indtog en fast holdning i den langtrukne strid i Gallien angående forrettigheden af bispesædet i Arles i forhold til det i Vienne. Zosimus støttede energisk Arles, men fik ikke løst kontroversen. Hans heftige temperament spillede ind i de forskellige kontroverser, som han var involveret i. Det drejede sig ud over Gallien også om Afrika og Italien, herunder i Rom, hvor gejstligheden ved hans død var stærkt splittet.

Ifølge Liber Pontificalis var Zosimus græsk af fødsel, og hans far hed Abram. Nogle forskere udleder heraf, at familien havde jødisk oprindelse, men dette er ikke endeligt afgjort.

Man kender ikke noget til Zosimus' liv før hans udnævnelse til pave. Hans indsættelse blev overværet af Patroklos, biskop i Arles, som var blevet udnævnt til dette embede i stedet for biskop Hero, som uretmæssigt var blevet tvunget fra embedet af den kejserlige general Konstantin. Patroklos kom med det samme på god fod med den nye pave. Allerede fire dage efter indsættelsen modtog han et brev fra paven, der gav Patroklos rettigheder som metropolit over de galliske biskopper i Viennensis og Gallia Narbonensis I og II. Dertil blev han gjort til pavelig stedfortræder i hele Gallien, således at ingen galliske gejstlige kunne få tilladelse til at rejse til Rom uden at medbringe et identitetspapir fra Patroklos.

I 400 var Arles blev valgt frem for Trier som hjemsted for "Prefectus Prætorio Galliarum", hovedkvarteret for det galliske bispedømme. Patroklos, der blev støttet af general Konstantin, udnyttede denne mulighed til at få positionen som leder heraf ved at få Zosimus til at støtte sig. Biskopperne i Vienne, Narbonne og Marseille betragtede denne opstigen for Arles som et indgreb i deres rettigheder og gjorde ophævelser, hvilket gav anledning til en række breve fra Zosimus. Striden blev dog ikke løst før under pave Leo 1..