Denne tidsperiode er en del af jordens historie. |
Æon: Phanerozoikum
|
Superæon: Prækambrium
|
Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden[1], mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig. Starten af Perm defineres ved første optræden af conodonten Streptognathodus wabaunsensis og sidste optræden af ammonitslægten Prouddenites[2]
I slutningen af Permtiden sker den største masseuddøen, hvor måske op til 95% af alle arter uddøde.[3]
Danmark lå i Perm på samme breddegrad som det nuværende Sahara. Samtidig var Danmark ikke et havområde, som det ofte har været, men derimod tør landjord. I Tidlig Perm var der et ørkenlandskab med efterfølgende arkose/sandstensaflejringer kaldet Rotliegendes. I Sen Perm var Danmark et sabkha-miljø dvs. ørkenlandet periodisk blev overskyllet med havvand og grundet landets lave breddegrad og det meget lave vand, fordampede Solen vandet og efterlod kalk CaCO3, gips CaSO4 . 2H2O, anhydrit CaSO4, store mængder af stensalt NaCl og i få tilfælde kalisalte KCl. Disse cykliske evaporitter kaldes for Zechstein og vidner om fem mere eller mindre komplette inddampninger af havvand. Da stensalt har en massefylde på 2,2 kg/liter og sedimentære bjergarter massefylder på 2,3 til 2,6 kg/liter, har saltet lige siden prøvet at nå oven på de efterfølgende aflejringer. Dette sker i form af saltpuder og saltdiapirer. Halokinesen danner oliefælder, der gør olieindvinding rentabel, da olien koncentreres i mindre områder.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search