Perserne (Aischylos)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Perserne (472 f.kr.), af Aischylos, er den ældst bevarede græske antikke tragedie og den eneste med historisk værdi. Tragedien er et samtidsstykke, opført kun 8 år efter begivenhederne. Da tragedien er den ældst bevarede, er den derved også den første i brugen af et spøgelse. Det primære fokus i Perserne er det afgørende søslag ved Salamis i 480 f.Kr., hvor grækerne forhindrede en invasion af den overlegne perserstyrke. Mere præcist er tragediens fokus, den persiske reaktion på deres nederlag. Skildres altså fra persisk side, med stor sympati for deres skæbne. (Aischylos deltog selv i Perserkrigene – han var af en adelig athensk familie)

Grundene til at perserne lider nederlag er at Xerxes begår Hybris – han sidestiller sig selv og sin magt med guderne og han forsøger at føre sit rige frem som sømagt samt derved at underlægge grækerne. Grundene er altså religiøst og politiskt forbundet. Guderne straffer Xerxes og han begår den fejl at lægge sig ud med et demokratisk styre som Athen med frie borgere, som vil ikke underlægges nogen.

Perserne er muligvis en del af en trilogi, hvor den første og sidste bog ikke skulle have noget med handlingen i Perserne at gøre.