Pesach

Denne artikel handler i første række om den jødiske påske. For den kristne påske, se påske.

Pesach (hebraisk פֶּסַח [pesaḥ]) eller jødisk påske er den største jødiske fest og den kristne påskes ophav.^[1] I de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller andet der indeholder syrnet hvede eller byg.^[2] Syret brød er brød som er lavet med hævemiddel, herunder surdej. Andre produkter, der indeholder syrnet hvede eller byg, er eksempelvis vodka og øl, som fremstilles ved en fermentering (syrning).^[3]

Den første aften spiser jøder (og også anden aften blandt traditionelle jøder udenfor Israel) et rituelt måltid, en seder, hvor haggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som matzot, maror (bitre urter), karpas (selleri), charoset (frugtsovs), betza (æg) og zeroa (et grillet lammeben)^[4]. Matzot er et særligt usyret brød som blandt andet kan laves af hvede eller byg, men også andre kornsorter. Det kan bruges til at lave matzahboller.

1. ^ Artikel om pesach i leksikonet på religion.dk, hentet d. 30. januar 2020
2. ^ Specifikt: Durum-Hvede/spelt, brødhvede/emmer, enkorn, byg og toradet byg (Rashi siger havre i stedet for toradet byg).
3. ^ Det Jødiske Samfund i Danmark om Pesach, hentet d. 30. januar 2020
4. ^ Skoletjenesten Arkiveret 30. januar 2020 hos Wayback Machine om pesach, hentet d. 30. januar 2020