Peter den Store

For alternative betydninger, se Peter den Store (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Peter den Store)

Peter 1. Peter den Store
Portræt udført af Jean-Marc Nattier i 1717
Tsar / Kejser[a] af Rusland
Kroning	25. juni 1682
Regerede	7. maj 1682 – 8. februar 1725
Forgænger	Fjodor 3.
Efterfølger	Katarina 1.
Ægtefæller	Jevdokija Fjodorovna Lopukhina (g. 1689; sk. 1698) Marta Skavronskaja (g. 1707)
Børn	med Jevdokija Lopukhina: Aleksej Petrovitj, Storfyrsttronfølger af Rusland med Marta Skavronskaja: Anna, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp Elisabeth 1., Kejserinde af Rusland Natalja Petrovna af Rusland
Fulde navn	Pjotr Aleksejevitj Romanov
Hus	Huset Romanov
Far	Aleksej Mikhajlovitj af Rusland
Mor	Natalja Kirillovna Narysjkina
Født	9. juni 1672(1672-06-09) Moskva, Zar-Rusland
Død	8. februar 1725 (52 år) Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Hvilested	Peter og Paul-katedralen, Sankt Petersborg
Signatur
Religion	russisk-ortodoks
v d r

Ridder af Elefantordenen 1713

Peter den Store (russisk: Пётр Вели́кий), Peter 1. (russisk: Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (russisk: Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725^[b]) var zar af Rusland fra 1682 til 1725. Frem til 1696 regerede han i fællesskab med sin halvbroder Ivan 5.

Han blev kronet til zar af Rusland den 27. april 1682, kun 10 år gammel, som efterfølger for sin halvbroder zar Fjodor 3. På grund af politiske omstændigheder kom han til at regere sammen med sin halvbroder Ivan 5. og under ledelse af sin halvsøster Sofia.

I 1689 blev Sofia tvunget fra ledelsen, og Peter tog selv magten. Han blev enehersker, da Ivan 5. døde i 1696. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til Rusland. Ligeledes sendte han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Selv aflagde han flere besøg i Europa og opholdt sig 3 måneder i København i 1716 i forbindelse med en planlagt dansk-russisk invasion i Skåne. Den blev ikke til noget pga. uenighed om krigsmål og forsinkelser af tidsplanen. Han arbejdede i flere år i Holland for at lære skibsbygningshåndværket.

Peters første krig var mod Det Osmanniske Rige for at opnå adgang til Sortehavet, og for første gang vandt en russisk flåde et slag under Azovfelttoget i 1696. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen, og i 1700 indledte han Den Store Nordiske Krig mod Sverige (se §Den Store Nordiske Krig). Krigen varede i 21 år. Efter nederlag lykkedes det ham at reorganisere hæren, de svenske besiddelser i Baltikum blev erobret, og vendepunktet blev sejren ved Poltava. I de følgende år deltog russiske hære i kampene i Nordtyskland, og landets fremgang vakte både opsigt og bekymring i Vesteuropa.

I 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva-flodens munding på et område, som havde været finsk (svensk). St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva. I 1725 havde St Petersborg 75.000 indbyggere. Da krigen mod Sverige sluttede med freden i Nystad, lod Peter sig udnævne til russisk kejser den 22. oktober 1721. Under hans regering var der flere oprør (bl.a. strelitseropstanden 1698), som imidlertid blev slået ned med stor brutalitet. Da han fik mistanke om, at hans egen søn, Aleksej, deltog i et komplot mod tronen, lod han ham i 1718 fængsle og tortere til døde. Peter den Store døde den 8. februar 1725 og blev begravet i Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg. Han havde ikke udnævnt en efterfølger og blev efterfulgt af sin hustru Katarina 1., der havde en jævn og broget baggrund.
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler