Plotin

Plotin Tidlige Romerrige
Personlig information
Født	205 Lykonpolis, Det gamle Egypten
Død	270 Minturno, Italien
Uddannelse og virke
Elev af	Ammonios Sakkas
Beskæftigelse	Forfatter, filosof
Fagområde	Filosofi
Elever	Porfyr, Cassius Longinus
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Plotin (lat. Plotinus), født 204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten, død 270 i Minturno i Lazio, Italien, var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.

Han blev uddannet i Alexandria og grundlagde i 200-tallets midte en filosofskole i Rom, som senere fik en vis indflydelse på den kejserlige administration i striden mellem hedenskab og kristendom, idet nyplatonismen var forkæmper for hedenskabets interesser. Først i en høj alder skrev Plotin sine tanker ned; indtil da havde han holdt sig til antikkens mundtlige tradition. Plotins elev Porfyr samlede og systematiserede Plotins skrifter i Enneaderne. Porfyr ordnede skrifterne i i seks bøger, hver med ni kapitler - deraf navnet ”enneaderne” (af gr. ”ennéa” (ἐννέᾰ), ni).

Han var elev hos Ammonios Sakkas, og for at lære orientalsk filosofi tog han med østpå, da romerne gik i krig mod Persien. Han var en af senantikkens sidste store ikke-kristne filosoffer.