Poul Nielson

Poul Nielson
Europa-Kommissær for udviklingsbistand
Embedsperiode
16. september 1999 – 21. november 2004
PræsidentRomano Prodi
Del afProdi-kommissionen
ForegåendeJoão de Deus Pinheiro
Efterfulgt afLouis Michel
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
1. januar 1986 – 15. september 1999
ForegåendeHenning Jensen
Efterfulgt afSandy Brinck
ValgkredsVejle Amtskreds
Embedsperiode
15. februar 1977 – 9. januar 1984
ValgkredsVejle Amtskreds
Embedsperiode
21. september 1971 – 3. december 1973
ValgkredsVejle Amtskreds
Minister for udviklingsbistand
Embedsperiode
27. september 1994 – 10. juli 1999
Del afRegeringen Poul Nyrup Rasmussen II, III og IV
ForegåendeHelle Degn
Efterfulgt afJan Trøjborg
Energiminister
Embedsperiode
26. oktober 1979 – 10. september 1982
Del afRegeringen Anker Jørgensen IV og V
ForegåendeOprettet
Efterfulgt afKnud Enggaard
Personlige detaljer
Født11. april 1943 (81 år)
Vanløse
NationalitetDanmark Dansker
Politisk partiSocialdemokratiet
Uddannelses­stedAarhus Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Poul Nielson (født 11. april 1943 i Vanløse) er en dansk socialdemokratisk politiker og tidligere minister og Europa-Kommissær.

Poul Nielson er søn af assistent Svend Nielson og Esther Nielsen, tog US High School Diploma 1961 og studentereksamen fra Efterslægtselskabets Skoles gymnasium 1963. Han blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1972 og var fuldmægtig i Udenrigsministeriet 1974-79 og 1984-85.

Han var socialdemokratisk folketingskandidat i Ringkøbingkredsen fra 1968, i Fredericiakredsen fra 1969. Han kom første gang i Folketinget for Socialdemokratiet som valgt i Vejle Amtskreds ved valget 21. september 1971. Han opnåede ikke valg ved valgene i 1973 og 1975, men han kom tilbage på tinge ved valget 15. februar 1977, men røg igen ud ved valget 10. januar 1984. I denne periode var han energiminister fra 26. oktober 1979 til 10. september 1982.

To år senere var han tilbage i Folketinget fra 1. januar 1986 idet han overtog Henning Jensens mandat da Jensen blev borgmester i Horsens Kommune. Han var minister for udviklingsbistand fra 27. september 1994 til 10. juli 1999, hvor han blev udpeget som EU-kommissær for udviklingsbistand.

Han var konsulent ved lederuddannelsen ved Danmarks Forvaltningshøjskole 1985-86 og i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra 1986 samt direktør for LD Energi A/S 1988-94. Adjungeret professor på Aalborg Universitet fra 2005 - Europæisk politik og udviklingsstudier.

Poul Nielson fik af Nordisk Ministerråd til opgave at foretage en strategisk gennemlysning af den nordiske arbejdsmarkedssektor.[1]

  1. ^ "Poul Nielson ska utreda nordiskt samarbete inom arbetslivet". Arbeidsliv i Norden. 24. april 2015. Hentet 24. april 2015.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search