Prostitution

En tysk prostitueret.
Prostitueret på gaden i Tijuana, Mexico.

Prostitution er salg af seksuelle ydelser.

Prostitution, der er kendt som verdens ældste erhverv,[1] kaldes også intimmassage. Nogle mener, at prostitution er lig med at sælge sig selv eller at leve af utugt, mens andre ser prostitution som et erhverv også kaldet sexarbejde.

Oftest er den prostituerede en kvinde, mens kunden er en heteroseksuel mand. Den prostituerede kaldes i daglig tale for en luder, et udtryk, der dog ofte anvendes nedsættende. Der er stor forskel på, hvilken betegnelse de prostituerede selv foretrækker. De mest almindelige er 'sexarbejder', 'escort', 'massøse' og 'gudinde'.[kilde mangler] Ordet 'escort' bruges som oftest om en prostitueret, der tager hjem til en kunde, mens 'massøse' og 'gudinde' er kvinder, der arbejder på bordel (eller 'massageklinik').

Der findes også mange mandlige prostituerede, der betjener mandlige og kvindelige kunder. En særlig gruppe er unge, mandlige prostituerede, såkaldte trækkerdrenge, der sælger sex til homoseksuelle og biseksuelle mænd. En mandlig prostitueret, der betjener kvindelige kunder, kaldes en gigolo. Mange kvindelige prostituerede tager også mod kvindelige kunder og par. Endeligt er der et vist antal transkønnede, ofte udlændinge, der sælger seksuelle ydelser.

  1. ^ "Verdens ældste erhverv" på Wiktionary

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search