Q-Tip (rapper)

Q-Tip
Information
PseudonymThe Abstract (oprindeligt The Abstract Poetic) and Kamaal the Abstract
FødtJonathan Davis
10. april 1970
Harlem, New York, USA Rediger på Wikidata
GenreHiphop
BeskæftigelseRapper, musikproducer
Aktive år1988–
Associeret medJ Dilla, A Tribe Called Quest
Eksterne henvisninger
Q-Tip på MySpace

Q-Tip, døbt Jonathan Davis (født 10. april 1970 i Harlem, New York), er en amerikansk rapper, producer og skuespiller.

Da han konverterede til Islam midt i 1990'erne skiftede han navn til Kamaal Ibn John Fareed. Ordet Q-Tip stammer egentlig fra en amerikansk producent af vatpinde, men Q'et i kunstnerens navn, Q-Tip, skulle efter sigende stå for Queens, som er den bydel i New York, som Q-Tip er vokset op i og som ofte er omdrejningspunkt i Q-Tips tekster.

Han var med til at danne den senere legendariske hiphop-gruppe A Tribe Called Quest (ATCQ) i 1988. Han dannede ATCQ sammen med Phife Dawg(rapper), Ali Shaheed Muhammad(DJ) og Jarobi. Jarobi forlod dog gruppen efter udgivelsen af deres debutalbum People's Instinctive Travels and the Paths of Rhythm i 1990. ATCQ blev opløst i 1998, efter de havde udgivet fem album, men de blev samlet igen i 2006 for at tage på turné i USA og angiveligt udgive et album senere.

Q-Tips første optræden på et album var på Jungle Brothers albummet Straigt Out the Jungle fra 1988, hvor han optrådte på sangen Black is Black.

Udover Q-Tips rolle som rapper i ATCQ var han også producer og producerede blandt andet nummeret "One Love" fra Nas' legendariske debutalbum Illmatic.

Som skuespiller spillede han i 1993 med i Poetic Justice sammen med Janet Jackson og Tupac Shakur. Derudover har han medvirket i Disappearing Acts i 2000.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search