Retorik

Retorik under en tale

Retorik (fra oldgræsk ῥητορική [τέχνη] af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er :

1. Det at udtrykke sig sprogligt for at formidle sine tanker for at overbevise dem om sit synspunkt (retorik som aktivitet). Retorik som aktivitet er en grundlæggende menneskelig handling og ses i alle kulturer til alle tider.

2. Platon opfinder ordet retorik i dialogen Gorgias for at skille en tales form (retorik) fra dets indhold, da retorik ikke er Sokratisk dialektik (sandhedssøgende), retorik er derimod overtalelsesevne[1].

3. Den kunst, der studerer og beskæftiger sig med sproglig overbevisning, herunder stilistik, argumentation og æstetik (retorik som fag). Retorik som fag er en specifik tradition, som knytter sig til bestemte kulturer i Europa og deres kolonier, især i Nordamerika. Det er i Oldtidens Athen i det 4. århundrede f. Kr., man først begynder at diskutere denne overbevisningens kunst.

4. I dagligsproget bruges retorik ofte om sproglig form i modsætning til indhold ("tom retorik"). Det går dels tilbage til den klassiske konflikt mellem retorik og filosofi (Platon), dels til romantikkens dyrkelse af det naive og ukunstlede udtryk.

  1. ^ Gorgias - Wikisource, the free online library

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search