Revolutionerne i 1848

Revolutionerne i 1848 (revolutionsåret) var en række revolutioner der i 1848-1849 berørte næsten alle europæiske lande ofte i form af voldsomme uroligheder. For Danmark blev revolutionsbølgen den direkte årsag til kong Frederik VII's opgivelse af enevælden og vedtagelsen af grundloven. Revolutionsbevægelserne i de forskellige lande var båret af en stigende nationalisme blandet med liberalisme. Man blandede ønsket om selvstændige nationalstater for de enkelte folkeslag med indførelsen af demokratiske systemer og liberal frigørelse, der kunne sikre landets borgere lige rettigheder og sikkerhed fra de arbitrære, autoritære magtbeføjelser, som kongemagten hidtil havde siddet inde med.

Revolutionerne betød et brud med årelangt absolutistisk styre, mens det for især de større lande betød et nederlag for frihedsbevægelserne, bl.a. i Det tyske kejserrige, Polen, Italien, Det habsburgske rige og i Frankrig, med revolutionens centrum i Paris. Byen var vidne til frihedsbevægelsens nederlag efter en revolution, der i sin proletariske karakter nærmest kunne anses for at være et socialistisk oprør.