Revuen

Revuen, et illustreret Familieblad var et dansk romanmagasin som udkom 1879-1924.

Magasinet blev udgivet af E. O. Jordan og senere af V. v. Kauffmann. Under Jordan dominerede den produktive danske krimiforfatter Ludvig Møller under pseudonymet Louis de Moulin. I Kauffmanns redaktionsperiode begyndte Johannes V. Jensen i 1895 at levere føljetonromaner til magasinet under pseudonymet Ivar Lykke. Det var som støtte til hans studie, og han fik 45 kroner om måneden.[1]

Komponisten Carl Nielsen omtaler magasinet i sin selvbiografi Min Fynske Barndom med følgende ord:

I sejsten Aars Alderen [dvs. omkring år 1881] fik jeg en stærk Trang til at læse og holdt et Ugeblad, der hed "Revuen", som kostede 2 Øre Nummeret. Det indeholdt kun Romaner, og i Reglen sluttede Bladet med en yderst spændende Situation, så jeg var helt syg af Længsel efter Fortsættelsen.[2]
  1. ^ Leif Nedergaard (1993), Johannes V. Jensen, København: C.A. Reitzels Boghandel, ISBN 978-87-7421-842-5, OL 1202241MWikidata Q22299112
  2. ^ Carl Nielsen (1940). Min fynske Barndom. København: Martins Forlag. Side 158.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search