Rhinen

Rhinen
Kort over Rhinen
Overblik
Lande Frankrig, Tyskland, Liechtenstein, Schweiz, Østrig, Holland Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Graubünden, Schweiz
- højde
Vorderrhein: ca. 2.600
Hinterrhein: ca. 2.500 m.o.h.
Udmunding Nordsøen 51°58′52″N 4°5′35″Ø / 51.98111°N 4.09306°Ø / 51.98111; 4.09306 (Rhinens udmunding i North Sea-Rhine)
- højde
0 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde 1.234 km
Middelvandføring 2.060 /s
- målested
Grænsen Holland-Tyskland
Afvandingsareal 198.735 km²
Afvandings­område Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland, Holland

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper. Floden danner grænse mellem Schweiz og Østrig, mellem Schweiz og Liechtenstein og mellem Schweiz og Østrig, inden den løber ud i Bodensee, hvor den danner grænsen mellem Schweiz og Tyskland. Nord for Basel danner Rhinen grænsen mellem Frankrig og Tyskland indtil et punkt sydvest for Karlsruhe, hvorfra Rhinen løber gennem det tyske Ruhr-distrikt. Øst for Nijmegen løber Rhinen videre ind i Holland for til sidst at løbe ud ved Nordsøkysten. Den største by ved Rhinen er Köln med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).[1] Rhinen er med sine 1.232 km den tredjelængste flod i Europa, kun overgået af Donau (2.830 km) og Volga (3.530 km).

Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtsfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald Rheinfall ved Schaffhausen. Der er mange legender om floden. Den mest kendte er beretningen om Lorelei, som druknede sig af kærlighed og blev til en havfrue. Hendes sang lokker ifølge digteren Heinrich Heine sømænd i døden og får skibene til at kæntre. Hendes statue kan ses på en landtange mellem St. Goar og St. Goarshausen omkring 26 km nord for Rüdesheim. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.

Rhinen og Donau dannede tilsammen det meste af grænsen Limes Germanicus, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer fra år 83 til omkring år 260. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning, som vandvejen havde under Det tysk-romerske Rige.

  1. ^ Folketælling i Köln fra 9. maj 2011 Arkiveret 22. september 2013 hos Wayback Machine, www.it.nrw.de

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search