Ribe

Ribe
Byvåben Brostensgade

Skibbroen med domkirken i baggrunden
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneEsbjerg Kommune
SognRibe Domsogn
Grundlagt704-710
Postnr.6760 Ribe
Demografi
Ribe by8.295[1] (2024)
Kommunen115.423[1] (2024)
 - Areal742,5 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Ribe ligger i Region Syddanmark
Ribe
Ribe
Ribes beliggenhed 55°19′41″N 8°46′31″Ø / 55.32806°N 8.77528°Ø / 55.32806; 8.77528

Ribe er en by i Sydvestjylland med 8.295 indbyggere (2024)[1], hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark. Ribe er Danmarks ældste by, og fejrede sit 1300 års jubilæum i 2010. Byen ligger i et marskområde og har gennem historien været præget af oversvømmelser, da Ribe Å slynger sig gennem byen ad flere grene, før den, gennem Kammerslusen når Vadehavet.

Ribe var allerede en handelsplads under vikingetiden, i begyndelsen af 700-tallet. Der blev bygget en kirke her i slutningen af 800-tallet - den tredjeældste kirke i Skandinavien - og i 948 er der et bispesæde. Byen blev vigtig både for kirken og som handelscentrum, og var i middelalderen blandt landets største byer. Da Ribe Å blev ufarbar for skibe i slutningen af 1600-tallet gik det dog stærkt tilbage, og med Esbjergs grundlæggelse i 1868 blev byens industri også udfordret. I dag valfarter tusindvis af turister fra hele verden hvert år til byen for at opleve den gamle købstads atmosfære. Ribe Katedralskole har en poetisk tilknytning til den skolestue der fandtes ved domkapitlet i 1145,[2] og Ribe Domkirke står som et monumentalt centrum i det rige turistmiljø blandt restaurerede gademiljøer og flere museer, herunder to som beskæftiger sig med vikingetiden.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Kinch 1869, s. 609-611

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search