Ringenes Herre

Denne artikel omhandler romanen af J.R.R. Tolkien, for filmen instrueret af Peter Jackson se Ringenes Herre (film).
For alternative betydninger, se Ringenes Herre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ringenes Herre)
Ringenes Herre
The Lord of the Rings
OriginaltitelThe Lord of the Rings
ForfatterJ.R.R. Tolkien
OversætterIda Nyrop Ludvigsen
Genre(r)Fantasy
ForlagGeorge Allen & Unwin
Udgivelsesdato1954 og 1955
ForgængerHobbitten

Ringenes Herre (originaltitel: The Lord of the Rings) er en større roman delt op i 3 "overdele" (tit misforstået for at være tre separate bøger), som kan deles yderligere i i alt 6 underdele. Værket er skrevet af John Ronald Reuel Tolkien. Tolkien arbejdede på værket i årene 1936 til 1949, med udgivelse fra 21. juli 1954 til oktober 1955; Serien er blandt de mest populære skønlitterære værker i den engelsktalende verden.

Handlingen i Ringenes Herre foregår i en imaginær forhistorisk verden, Middle Earth, i den danske oversættelse kaldet Midgård. Tolkien er tydeligvis inspireret af bl.a. den nordiske mytologi. Tolkiens version af Midgård er beboet af mennesker, elverfolk, hobbitter (de halvlange), dværge, enter, trolde og orker.

Flere figurer fra Tolkiens roman Hobbitten, udgivet i 1937, optræder i bøgerne; blandt andre hobbitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf og elveren Elrond fra Kløvedal.

Op gennem 1980'erne tog rollespillere og computerspillere romantrilogien til sig som skoleeksempel på, hvordan man seriøst kunne skabe en overbevisende virtuel verden.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search