Romansk stil

Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca. 1150. Udtrykket romansk skyldes, at stilen er opkaldt efter romersk byggeskik.^{[kilde mangler]} I Danmark varede den ca. fra 1050 til 1240.^{[kilde mangler]} Romansk stil kaldes også rundbuestil, i modsætning til den gotiske der kaldes spidsbuestil.^[1] Generelt siger man, at den romanske stil – ud over de rundbuede murgennembrud – er præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor gotikken er lodret i sit præg.^{[kilde mangler]}

I begyndelsen var de typiske romanske kirker simple langhuse. Med tiden blev formen 3-delt. Den første del, det firkantede, rektangulære langhus, kaldes for skibet, fordi kirken ligesom Noas ark frelser mennesker fra fortabelse.^{[kilde mangler]} Den anden del, der er smallere og lavere, kaldes for koret. Det var her, hvor munkene stod og sang vekselsang. Endelig er der apsis – en endnu smallere og lavere tilbygning. Denne grundform kan så varieres. Basilika kaldes den form, hvor skibet har lavere sideskibe. Til den almindelige form kunne man også føje et tværskib, så grundformen lignede et latinsk kors eller et græsk kors.^{[kilde mangler]}

1. ^ Politikens Danskordbog - 2. udgave