SPARQL

SPARQL er et forespørgselssprog, der adskiller sig fra forespørgselssproget SQL ved at søgningen er baseret på en subjekt-prædikat-objekt struktur, der er specificeret i Resource Description Framework (RDF). Navnet er et akronym for SPARQL Protocol And RDF Query Language.

SPARQL 1.0 blev udgivet af W3C i 2008 som 'den centrale standard for tilgang til data i Semantisk web',[1] og SPARQL 1.1 i 2013.[2]

SPARQL specifikationen fastlægger syntaks og semantik for forespørgsler, der kan gennemføres på tværs af forskellige datakilder, uanset om data foreligger i en database med RDF-struktur (en 'Triplestore'), eller gøres tilgængelige via RDF-kompatibelt programmel. Resultaterne af SPARQL-forespørgsler kan være resultatsæt eller nye RDF-strukturer.

SPARQL har fire forespørgselsformer:[3]

  • SELECT (VÆLG) - Returnerer alle eller en delmængde af fundne variabler, knyttet til forespørgselsmønsteret.
  • CONSTRUCT (KONSTRUER) - Returnerer en RDF-graf konstrueret ved at erstatte variabler i et sæt af subjekt-prædikat-objekt skabeloner. Denne funktion muliggør en programmeret ændring (udvidelse, præcisering) af søgningen, der er baseret på de hidtil matchede værdier.
  • ASK (SPØRG) - Returnerer en boolesk værdi, der angiver, om et forespørgselsmønster matcher eller ej.
  • DESCRIBE (BESKRIV) - Returnerer en RDF-graf, der beskriver de fundne ressourcer.
  1. ^ "W3C Opens Data on the Web with SPARQL - Powerful Technology for Querying Distributed and Diverse Data". W3.org. 2008-01-15. Hentet 2022-04-12.
  2. ^ "Eleven SPARQL 1.1 Specifications are W3C Recommendations". w3.org. 2013-03-21. Hentet 2022-04-12.
  3. ^ SPARQL Query Language for RDF - W3C Recommendation 15 January 2008 - 10 Query Forms

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search