Selvmord

For alternative betydninger, se Selvmord (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Selvmord)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Selvmord
Klassifikation
Information
Navn Selvmord
Medicinsk fagområde psykiatri,
psykologi Rediger på Wikidata
SKS DX84
ICD-10 X84
ICD-9 E950
DiseasesDB 12641 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001554
eMedicine article/288598
MeSH D013405 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv. Selvmord begås tit i desperation og kan skyldes psykisk sygdom: depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni, alkoholisme eller stofmisbrug.[1] Økonomiske problemer eller vanskelige relationer spiller ofte en rolle. Forebyggelse af selvmord omfatter begrænset adgang til våben, behandling af sindslidelser, stofmisbrug og en forbedret økonomi.

Metoder til selvmord varierer fra land til land. Almindelige metoder omfatter: Hængning, pesticidforgiftning og skydning.[kilde mangler] Mellem 800.000 og en million mennesker begår selvmord hvert år. Det gør selvmord til den 10. største dødsårsag på verdensplan.[1][2] Tre til fire gange flere mænd begår selvmord end kvinder.[3] Der er ca. 10 til 20 millioner selvmordsforsøg om året.[4]

Vores opfattelse af selvmord påvirkes af religion, ære og meningen med livet. De abrahamitiske religioners syn på selvmord er, at det er en synd, og at selvmord er en krænkelse af livets hellighed. Under samuraierne i Japan var seppuku en respekteret form for protest eller bod efter en fiasko.

Enkebrænding er en hindusitisk begravelsesskik, der nu er ulovlig. I visse områder af Indien var det forventet, at enker skulle kaste sig på ægtemandens ligbål.[5]

Selvmord og selvmordsforsøg har i flere kulturer været ulovligt eller tabu, men er det er ikke længere i vestlige lande. Det er kriminelt i de fleste muslimske lande. I det 20. og 21. århundrede er selvmord i form af selvafbrænding anvendt i protest, og kamikaze og selvmordsbomber er anvendt i militært øjemed eller til terror.[6]

  1. ^ a b Hawton K, van Heeringen K (april 2009). "Suicide". Lancet. 373 (9672): 1372-81. doi:10.1016/S0140-6736(09)60372-X. PMID 19376453.
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Var2012
  3. ^ Meier, Marshall B. Clinard, Robert F. (2008). Sociology of deviant behavior (14 udgave). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 169. ISBN 978-0-495-81167-1.
  4. ^ Bertolote JM, Fleischmann A (oktober 2002). "Suicide and psychiatric diagnosis: a worldwide perspective". World Psychiatry. 1 (3): 181-5. PMC 1489848. PMID 16946849.
  5. ^ "Indian woman commits sati suicide". Bbc.co.uk. 2002-08-07. Hentet 2010-08-26.
  6. ^ Aggarwal, N (2009). "Rethinking suicide bombing". Crisis. 30 (2): 94-7. doi:10.1027/0227-5910.30.2.94. PMID 19525169.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search