Slaget om England

Slaget om England
Del af 2. verdenskrig
Et medlem af luftmeldekorpset observerer himlen over London
Dato Juli 1940 til maj 1941 (hovedparten af dagangreb fandt sted mellem august og oktober) Sted Storbritanniens luftrum, mest over Sydengland Resultat Defensiv britisk sejr
Parter
Storbritannien	Nazityskland Italien
Ledere
Hugh Dowding Keith Park Trafford Leigh-Mallory C. J. Quintin Brand Richard Saul	Hermann Göring Albert Kesselring Hugo Sperrle Hans-Jürgen Stumpff Rino Corso Fougier
Styrke
754 ensædede jagerfly 149 tosædede jagerfly 560 bombefly 500 maritime fly 1.963 i alt1	1.107 ensædede jagerfly 357 tosædede jagerfly 1.380 bombefly 428 styrtbombere 569 rekognosceringsfly 233 maritime fly 4.074 i alt²
Tab
Fighter Command: 1.023 fly Bomber Command: 376 fly Coastal Command: 148 fly 1.547 i alt 27.450 civile døde, 32.138 sårede	873 jagerfly 1.014 bombefly 1.887 i alt
1 pr. 1. juli 1940, bombefly er dog pr. 11. juli 1940. ² pr. 29. juni 1940.

Slaget om England (engelsk: Battle of Britain) blev udkæmpet som luftslag mellem 10. juli og 31. oktober 1940 og mellem det tyske Luftwaffe og det britiske Royal Air Force. Hovedmålet med den tyske luftoffensiv var at vinde luftherredømmet over England, så Operation Seelöwe, tyskernes invasion af England, kunne sættes i gang. Det sekundære mål var at ødelægge landets flyproduktion og dermed true nationen til neutralitet eller overgivelse.

Ifølge britiske historikere foregik slaget om England mellem 10. juli og 31. oktober 1940, mens tyske kilder siger fra midt-august 1940 til maj 1941, hvor de tyske bombemaskiner blev trukket tilbage som forberedelse til angrebet på Rusland.

Slaget om England var det første store slag, som udelukkende blev udkæmpet i luften. Det var den største og længstvarende bombekampagne verden havde set, og reelt første gang teorierne omkring strategisk bombning blev afprøvet.