Slaget ved Gettysburg

Slaget ved Gettysburg
Del af Den amerikanske borgerkrig
Slaget ved Gettysburg, litografi fra Thure de Thulstrup
Dato 1. juli – 3. juli 1863 Sted Gettysburg, Pennsylvania Resultat Sejr til Unionen[1]
Parter
Unionen	Sydstaterne (Konføderationen)
Ledere
George G. Meade	Robert E. Lee
Styrke
93.921 mand[2]	71.699[3]
Tab
23.055 (3.155 døde, 14.531 sårede, 5.369 tilfangetagne/savnede)[2]	22.231 (4.708 døde, 12.693 sårede, 5.830 tilfangetagne/savnede)[3]

Slaget ved Gettysburg stod mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig. Slaget blev udkæmpet ved den lille by Gettysburg i det sydøstlige Pennsylvania. Sydstatsgeneralen Robert E. Lee havde ført sin hær ind i nordstaten Pennsylvania for dels at true Unionens hovedstad Washington D.C. og dels at lette presset på Virginia, som to år inde i krigen havde lidt voldsomt under de to hæres manøvrer.

Slaget varede i tre dage og var det største i borgerkrigen målt på antallet af soldater og tabenes størrelse^[4] og regnes af mange historikere for det afgørende vendepunkt i krigen.^[5]

I slaget besejrede Unionens Army of the Potomac under generalmajor George G. Meade den konfødererede Army of Northern Virginia under general Robert E. Lee og bragte dermed Lees invasion af Nordstaterne til afslutning.

Efter sin succes i slaget ved Chancellorsville i maj 1863 førte Lee sin hær gennem Shenandoah-dalen i sin anden invasion af Nordstaterne i håb om at nå til Harrisburg eller måske endda Philadelphia og påvirke Unionens politikere til at opgive krigen. Tilskyndet af præsident Abraham Lincoln optog generalmajor Joseph Hooker forfølgelsen med sin hær, men han blev afløst som hærchef af general Meade tre dage inden slaget.

De to hære indledte slaget ved Gettysburg den 1. juli 1863, og Lee skyndte sig at koncentrere sine styrker der. Ved de lave bakker nordvest for byen blev sydstatshæren først konfronteret med Unionens kavaleridivision, som snart blev forstærket af to infanterikorps. To store konfødererede korps angreb dem fra nordvest og nord og fik de hastigt opstillede unionslinjer til at bryde sammen, og forsvarerne trak sig tilbage gennem byen til bakkerne lige syd for den.

På slagets anden dag var begge hæres hovedstyrker nået frem. Unionens defensive linje lignede en fiskekrog og strakte sig fra Round Top i syd, nordpå langs Cemetery Hill og rundt om Culp's Hill. Lee indledte et kraftigt angreb på Unionens venstre flanke, og der var kraftige kampe ved Little Round Top, Wheatfield, Devil's Den og Peach Orchard. På unionens højre flanke udviklede skinangreb sig til egentlige angreb på Culp's Hill og Cemetery Hill. Unionens styrker holdt stand langs hele linjen trods alvorlige tab.

På slagets tredje dag, 3. juli, blev der kæmpet på Culp's Hill, og der rasede kavalerislag øst og syd for byen. Hovedangrebet, Pickett's Charge, var et dramatisk infanteriangreb med 12.500 konfødererede soldater mod Unionens centrum på Cemetery Ridge. Dette angreb blev slået tilbage med riffel- og artilleriild, og konføderationens hær led store tab. Herefter så Lee ingen anden udvej end at trække sig tilbage til Virginia. De samlede tab i slaget lå på mellem 46.000 og 51.000 døde, sårede, savnede og tilfangetagne.

Samme år i november benyttede præsident Lincoln indvielsen af krigskirkegården i Gettysburg til at ære de faldne og gøre formålet med krigen klart i sin berømte Gettysburg tale

1. ^ Coddington, p. 573.
2. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet BM125
3. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet BM260
4. ^ Slaget ved Antietam, der var kulminationen på Lees første invasion af Nordstaterne havde det største tabstal for en enkelt dag, omkring 23.000. Det er den blodigste dag i amerikansk krigshistorie.
5. ^ Rawley, p. 147. Sauers, p. 827. McPherson, p. 665; McPherson omtaler kombinationen af Gettysburg og Vicksburg som vendepunktet.