Slaget ved Katia

Slaget ved Katia
Del af Felttoget i Sinai og Palæstina under 1. Verdenskrig i Mellemøsten
Tropper fra 1. skotske hest-regiment i en skase ved Duidar, sommeren 1916
Tropper fra 1. skotske hest-regiment i en skase ved Duidar, sommeren 1916
Dato 23. april 1916
Sted Ogratina, Katia og Duidar øst for Suez-kanalen og nord for El Ferdan station
Resultat Tysk ledet osmannisk sejr
Parter
Storbritannien Britiske imperium Osmanniske Rige Osmanniske Rige
Ledere
Storbritannien Edgar Askin Wiggin Tyskland Kress von Kressenstein
Involverede enheder
5. beredne brigade 1. og 2. bataljon
1 kompagni af 32. regiment
4 kompagnier af et irregulært kamelregiment og to uafhængige kompagnier
Styrke
1.500 3.650
Tab
500

Slaget ved Katia var en kamp, som blev udkæmpet øst for Suez-kanalen og nord for El Ferdan Station, i nærheden af Katia og Oghratina, den 23. april 1916 i felttoget i Sinai og Palæstina under 1. Verdenskrig i Mellemøsten.[1][2] En osmannisk styrke under ledelse af den tyske general Friedrich Freiherr Kress von Kressenstein udførte et overraskelsesangreb på 3½ eskadroner af den britiske 5. beredne brigade, som var vidt spredt øst for Romani. Den beredne brigade var blevet beordret til området for at beskytte den nye jernbane og vandrøret, som var under bygning fra Qantara ved Suezkanalen, da dette byggeri fortsatte forbi kanalzonens forsvarslinjer ud på Sinai-halvøen mod Romani. Kress Von Kressensteins angreb var en fuld succes og decimerede den britiske styrke, som ikke var meget større end et regiment. Samme dag mislykkedes et tilhørende osmannisk angreb mod Duidar, meget tæt på Suez-kanalen, da det mødte stærk britisk modstand.

Kress von Kressensteins styrke havde været aktiv i området siden den angrebet på Suez-kanalen i begyndelsen af 1915, hvor tre kolonner angreb kanalen af den nordlige, centrale og sydlige rute over Sinai-halvøen. Den voksende britiske styrke gjorde angreb mod Suez-kanalen vanskelige, og fjernede den osmanniske styrkes dominans i området. De osmanniske angreb den 23. april viste deres hensigt om at fortsætte med at modsætte sig det britiske imperium i regionen.[3][4]

Den britiske reaktion på disse angreb var imidlertid at fordoble troppestyrken. 2. lette beredne brigade og den newzealandske beredne brigade blev sendt til Katia og Romani og etablerede en stærk britisk tilstedeværelse i området. Snart efter blev den australske 1. lette beredne brigade og sendt til området og 52. infanteridivision ankom til Romani kort tid senere. I begyndelsen af august blev slaget ved Romani udkæmpet på meget af det samme område som slaget ved Katia.

  1. ^ Ericson 2001, p.247
  2. ^ Battles Nomenclature Committee 1922, p. 31
  3. ^ Wavell 1968, p. 43
  4. ^ Bou 2009, p. 154

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search