Slaget ved Magdhaba

Slaget ved Magdhaba
Del af Sinai og Palæstina-felttoget under 1. Verdenskrig i Mellemøsten
Kamelkorpset i Magdhaba af Harold Septimus Power, 1925
Kamelkorpset i Magdhaba af Harold Septimus Power, 1925
Dato 23. december 1916
Sted Sinaihalvøen, Egypten
30°53′N 34°1′Ø / 30.883°N 34.017°Ø / 30.883; 34.017
Resultat Sejr til Britiske Imperium
Parter
Storbritannien Britiske imperium
Australien Australien
New Zealand New Zealand
Osmanniske Rige Osmanniske Rige
Ledere
Australien Harry Chauvel Osmanniske Rige Khadir Bey
Involverede enheder
1. lette beredne brigade
3. lette beredne brigade
Newzealandske beredne riffelbrigade
Kamelbrigade
RAN brobygnings hold
80. infanteriregiments 2. og 3. bataljon
Støtteenheder
Styrke
6.000 2.000
Tab
22 døde
124 sårede
>300 døde
>300 sårede
1.242-1.282 fangne

Slaget ved Magdhaba fandt sted den 23. december 1916 under Sinai og Palæstina-felttoget under 1. Verdenskrig. Angrebet fra Anzac divisionen fandt sted mod en forskanset garnison fra den osmanniske hær syd og øst for Bir Lahfan i Sinaiørkenen omkring 29-40 km fra Middelhavets kyst. Denne sejr til en egyptiske ekspeditionsstyrke (EEF) mod den osmanniske garnison betød også at al-Arish blev sikret, efter at den osmanniske garnison trak sig tilbage.

I august 1916 var en kombineret osmannisk/tysk/Østrig-ungarsk styrke blevet tvunget til at trække sig tilbage til Bir el Abd efter den britiske sejr i slaget ved Romani. I løbet af de følgende tre måneder trak den slagne styrke sig længere østpå til al-Arish, mens det erobrede område, som strakte sig Suez-kanalen blev besat og garnisoneret af EEF. Patruljer og rekognosceringer blev gennemført af britiske styrker for at beskytte den fortsatte bygning af en jernbane og en vandledning og forhindre den osmanniske armé i at trænge over Sinaiørkenen ved at ødelægge vandbrønde og cisterner.

I december var byggeriet af infrastruktur og forsyningslinjer tilstrækkelig fremskredet til at den britiske fremrykning kunne begynde om aftenen den 20. december. Den følgende morgen var en bereden styrke nået til al-Arish, som viste sig at være forladt. En osmannisk garnison i stærke forsvarsstillinger blev opdaget ved Magdhaba 29-48 km inde i landet mod sydøst ved Wadi el Arish. Efter en ny natlig march af den beredne Anzac division blev angrebet på Magdhaba indledt af australske, britiske og newzealandske mod velforskansede osmanniske tropper, som forsvarede 6 skanser. I løbet af dagens hårde kampe var det det beredne infanteris taktik, med at ride så tæt på fronten som muligt, sidde af og angribe med bajonetterne påsat og med støtte fra artilleri og maskingeværer samt luftrekognoscering, der viste sig bedst. Alle de godt camouflerede skanser blev efterhånden fundet og erobret og de osmanniske forsvarer overgav sig sidst på eftermiddagen.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search