Slaget ved Tenaru

Slaget ved Tenaru Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig Døde japanske soldater, dræbt under angreb på amerikanske stillinger, ligger på en sandbanke ved mundingen af Alligator Creek på Guadalcanal efter slaget den 21. august 1942. Dato 21. august 1942 Sted Guadalcanal på Salomonøerne Resultat Sejr for de Vestallierede Parter Allierede: USA, Britiske Salomonøer Kejserriget Japan Ledere Alexander Vandegrift, Clifton B. Cates Harukichi Hyakutake Kiyonao Ichiki Styrke 3.000[1] 917[2] Tab 41–44 døde[3][4] 774–777 døde, 15 fangne[5][6]

Slaget ved Tenaru fandt sted den 21. august 1942 på øen Guadalcanal og var et landslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem kejserriget Japans hær og Vestallierede styrker – fortrinsvis fra det amerikanske marinekorps. Slaget var den første store japanske landoffensiv under slaget om Guadalcanal.

Under slaget slog amerikanske marinesoldater, som var under overordnet kommando af generalmajor Alexander Vandegrift, et angreb fra den "første gruppe" af Ichikiregimentet under kommando af den japanske oberst Kiyonao Ichiki. Marinesoldaterne forsvarede Lungastillingen, som dækkede flyvepladsen Henderson Field, som var blevet erobret af de allierede under langsætningen på Guadalcanal den 7. august. Ichikis enhed blev sendt til Guadalcanal som reaktion på de allierede landsætninger med den opgave at generobre flyvepladsen og fordrive de allierede styrker fra øen.

Japanerne undervurderede styrken af de allierede styrker på Guadalcanal, som på dette tidspunkt var omkring 11.000 mand, og angreb om natten marineinfanteriets stillinger ved Alligator Creek på østsiden af Lungastillingen. Ichikis angreb blev slået tilbage med store tab. Efter daggry gik marineinfanteriet til modangreb på Ichikis overlevende tropper og dræbte mange flere af dem. Af de oprindeligt 917 i "første gruppe" overlevede kun 128 slaget.

Slaget var det første af tre japanske landoffensiver under slaget om Guadalcanal. Efter slaget ved Tenaru erkendte japanerne, at de allierede styrker på Guadalcanal var langt stærkere, end de oprindelig havde vurderet, og sendte meget større styrker til øen til deres efterfølgende forsøg på at generobre Henderson Field.

1. ^ Smith, Bloody Ridge, p. 14–15, Jersey, Hell's Islands, p. 209. Der var ca. 900 marinesoldater i hver af de tre deltagende bataljoner foruden yderligere støttetropper såsom specialvåben enheder og divisionens artilleri.
2. ^ Frank, Guadalcanal, p. 147 & 681.
3. ^ Smith, Bloody Ridge, p. 71. Smith skriver at 38 blev dræbt i slaget ud over de tre som blev dræbt i Brush patruljen.
4. ^ Frank, Guadalcanal, p. 156 & 681. Frank skriver, at 41 blev dræbt ud over de tre som døde under Brush patruljen.
5. ^ Smith, Bloody Ridge, p. 73. Smith skriver, at 128 af de oprindelig i alt 917 overlevede, hvilket betyder at 774 blev dræbt, når man fratrækker de 15 fanger.
6. ^ Frank, Guadalcanal, p. 156 & 681. Frank skriver at 777 blev dræbt.