Sociolingvistik

Sociolingvistik er den gren af lingvistikken, der undersøger sociale faktorers indflydelse på sproget, herunder hvordan forskellige sociale kontekster påvirker sprogbrug. ^[1] Sociolingvistikken analyserer typisk hvordan sproglig variation kan afspejle sociale forhold.^[2] For eksempel hvordan sprogbrug varierer i forskellige sociale situationer, talesprog versus skriftsprog, sprog i relation til geografisk område (dialekt) eller social gruppe (sociolekt), sprog i forhold til køn, alder eller generation.^[3][4][5]

Sociolingvistikken kan opdeles i mikrosociolingvistikken, der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" ^[6] og makrosociolingvistiken med fx studiet af dialekter, sociolekter og sproghistorie.

Sociolingvistikken er nært beslægtet med disciplinen sprogsociologi som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, sprog og uddannelse, og etnicitet, kultur og flersprogethed.^[7][8] Nogle sociolingvister, såsom Frans Gregersen definerer endda makrosociolingvistik og sprogsociologi som forskellige betegnelser for samme forskningsfelt.^[9]

1. ^ 5.3.8 Sociolingvistik
2. ^ Sproget.dk
3. ^ "Sociolingvistik". Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. juni 2006.
4. ^ Larsen, M. B. (1972). Introduktion til sociolingvistikken. NyS, Nydanske Sprogstudier, 4(4), 3-17.
5. ^ Kristiansen, T., & Pedersen, I. L. (2006). Sociolingvistik. NyS, Nydanske Sprogstudier, 34(34-35), 217-267.
6. ^ Klaus Kjøller, Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber, Borgen, 1975, ISBN 87-418-6518-9.
7. ^ Severo, C. G., & Görski, E. (2017). On the relation between the sociology of language and sociolinguistics: Fishman’s legacy in Brazil. International Journal of the Sociology of Language, 2017(243), 119-132.
8. ^ Mesthrie, R. (2010). 6 Sociolinguistics and Sociology of Language. The handbook of educational linguistics, 66.
9. ^ sociolingvistik | lex.dk – Den Store Danske