Sommer-OL 1960

Den XVII Olympiades Lege
VærtsbyItalien Rom, Italien
Deltagende lande83
Deltagende atleter5.338
(4.727 mænd, 611 kvinder)
Discipliner150 i 17 sportsgrene
Åbnings-
ceremoni
25. august
Afslutnings-
ceremoni
11. september
Officielt åbnet afPræsident Giovanni Gronchi
AtletløfteAdolfo Consolini
FakkelbærerGiancarlo Peris
StadionStadio Olimpico

Sommer-OL 1960 blev afholdt i Rom, med sejlsportskonkurrencerne i Napoli. Det var første gang verden kunne følge med i OL i fjernsynet og for første gang fik atleterne en velsignelse af Paven. Dog ikke de ateistiske sovjetborgere, der ikke ville finde sig i det.

Legene blev endnu en ideologisk slåskamp mellem øst og vest med Sovjetunionen hyldet som vinder med 42 guldmedaljer.

OL i Rom signallerede et tronskifte i langdistanceløb. Den finske dominans måtte bøje sig for de østafrikanske løbere der begyndte at vise deres evner. Etiopiens Abebe Bikila vandt maratonløbet i bare fødder.

Konkurrencen i svømning var intens og der blev sat olympiske rekorder i alle discipliner.

OL oplevede sin første dopingtragedie da den danske cykelrytter Knud Enemark kollapsede og døde under 100 km holdløbet.

En af fremtidens legender i bokseringen blev introduceret til verden. Cassius Clay vandt guld, han blev senere kendt som Muhammed Ali.

Danmarks fodboldlandshold vandt sølv og Paul Elvstrøm vandt sin fjerde guldmedalje i træk i finnjolle.

Danske deltagere

  • 107 mænd
  • 12 kvinder

Danske medaljer i Rom 1960

  • Guld: 2 – kajak, sejlsport
  • Sølv: 3 – fodbold, sejlsport (2)
  • Bronze: 1 – kajak

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search