Standard Oil

Standard Oil Co. Inc.
Virksomhedsinformation
Tidligere selskabsform	Cleveland, Ohio Corporation (1870; Navnet er stadig aktivt som varemærke hos BP) Business trust (1882–1892) New Jersey Holding Company (1899–1911)[2]
Branche	Olie og gas
Efterfølger	34 efterfølgende entiteter
Grundlagt	1870
Etableringssted	Cleveland, Ohio (1870–1885) New York City, New York (1885–1911)[3]
Opløst	1911[1]
Nøglepersoner	John D. Rockefeller, Grundlægger og bestyrelsesformand Stephen V. Harkness, første investor Henry M. Flagler, Senior Executive John H. Swearingen, Præsident John D. Archbold, Vicepræsident William Rockefeller, Senior Executive & New York-repræsentant Samuel Andrews, Kemiker & Øverste chef for raffinade-operationerne Charles Pratt, Senior Executive Henry H. Rogers, Senior Executive Oliver H. Payne, Senior Executive Daniel O'Day, Senior Executive Jabez A. Bostwick, Senior Executive & First Treasurer William G. Warden,[4] Senior Executive Jacob Vandergrift,[5] Senior Executive
Produkter	Brændstof, lubricant, petrokemikalier
Organisation
Antal ansatte	60.000 (1909)[6]

Standard Oil Co., Inc. var et amerikansk olieselskab, der producerede, transporterede, raffinerede og markedsførte olie. Det blev grundlagt i 1870 af John D. Rockefeller og Henry Flagler i Ohio, og var et af de største olieraffinaderier i verden på dens tid.^[7] Dets historie som en af verdens første og største multinationale virksomheder sluttede i 1911, da USA's højesteret, i en skelsættende sag, afgjorde at Standard Oil var et illegalt monopol.

Standard Oil dominerede olieproduktmarkedet i starten gennem horisontal integration i raffineringssektoren, og i de senere år vertikal integration; virksomheden var en innovatør i udviklingen af virksomhedstrust. Standard Oil trust strømlinede produktion og logistik, nedsatte omkostninger og underbød konkurrenter. "Trust-busting"-kritikere anklagede Standard Oil for at bruge en aggressiv prissætning for at ødelægge konkurrenter og forme et monopol der truede andre virksomheder.

Rockefeller styrede virksomheden som dens formand, indtil sin pension i 1897. Han forblev majoritetsaktionær og i 1911, med opløsningen af Standard Oil trust til 34 mindre firmaer, blev Rockefeller den rigeste mand i verden, da den umiddelbare indtægt fra hvert af disse individuelle firmaer viste sig at være meget højere end hvad det kunne komme fra én meget større virksomheder. Dets efterfølgere, såsom ExxonMobil eller Chevron er stadig blandt de virksomheder med den største indkomst på verdensplan. I 1882 var hans største hjælper John Dustin Archbold. Efter 1896 trådte Rockefeller væk fra forretning for at koncentrere sig om sin filantropi, hvorved han overlod kontrollen til Archbold. Andre notable Standard Oil ledere inkluderer Henry Flagler, udvikler af Florida East Coast Railway og feriebyer, og Henry H. Rogers, der byggede Virginian Railway.

1. ^ "The Standard Oil Company; Ohio Charter No. 3675". Ohio Secretary of State. 1870-01-10. (Webside ikke længere tilgængelig)
2. ^ "John D. and Standard Oil". Bowling Green State University. Arkiveret fra originalen 4. maj 2008. Hentet 2008-05-07.
3. ^ "Rockefellers Timeline". PBS. Arkiveret fra originalen 26. april 2008. Hentet 2008-05-07.
4. ^ "WARDEN WINTER HOME - Florida Historical Markers on Waymarking.com". www.waymarking.com. Arkiveret fra originalen 7. august 2017. Hentet 1. maj 2018.
5. ^ "Jacob Vandergrift…Transportation Pioneer - Oil150.com". oil150.com. Arkiveret fra originalen 14. marts 2012. Hentet 1. maj 2018.
6. ^ "Random Reminiscences of Men and Events by John D. Rockefeller". Arkiveret fra originalen 1. maj 2018. Hentet 1. maj 2018 – via www.gutenberg.org.
7. ^ "Exxon Mobil - Our history". Exxon Mobil Corp. Arkiveret fra originalen 12. november 2008. Hentet 2009-02-03.