Statens Mediesamling

Statens Mediesamling blev som en del af Statsbiblioteket i Århus etableret i 1987 med det formål at gemme kulturarven for de æterbårne medier. Senere blev det muligt at formidle radio/tv-udsendelser til forskere og studerende fra de videregående uddannelser.

Statens Mediesamling indeholder tv-udsendelser fra DR fra omkring april 1988, DR2 fra starten i 1996, DR radioudsendelser fra april 1984, inkl. regionerne. TV2 fra starten i 1988, inkl. regionerne indtil 2006, hvorefter det kun er udvalgte regioner (TV Lorry, TV Syd, TV Østjylland), der gemmes. Desuden TV2 News fra starten i 2006 og en del af TV3s danske udsendelser (1998-2005), mm. Statens Mediesamling indeholder også lokalradio/tv fra lokalstationernes start i 1983. Dog kun med 1-2 ugers optagelser pr. år fra udvalgte stationer.

Statens Mediesamling indeholder desuden en lang række samlinger af historiske lydoptagelser - herunder Ruben-samlingen, Dialekt-samlingen, Anker Kirkeby-samlingen samt Arbejdererindringer fra Aarhus-samlingen.

Desuden hører Nationaldiskoteket også til i Statens Mediesamling. Nationaldiskoteket består af dansk udgivet musik siden 1900-tallet og frem.

Se evt. mere om historien i: Mellem bøger, bit og brugere, red. Niels Mark, Erling Midtgaard Hanssen og Niels C. Nielsen, Statsbiblioteket 2002, p. 317-25, Eva Fønss-Jørgensen, Medier og Musik på Statsbiblioteket.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search