Stationsby

En stationsby forstås ofte som en by med en jernbanestation, men bruges især som betegnelse på en type byer, hvis opståen relateres til jernbanens indvirken – undertiden i form af en senere nedlagt station, eller i alt fald falder inden for den periode, hvor jernbanerne blev udbygget, det vil sige 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.^[1] "Stationsbyerne blev centrum for en ny dansk kultur opstået i et spændingsfelt mellem landsbykulturen og købstadskulturen. Derfor blev stationsbyerne scene for, og dermed part i de store sociale og kulturelle bevægelser, som gemmeløb det danske samfund i perioden fra 1850-1950."^[2] ^[3]

^ I udvidet forstand brugtes begrebet også om byer af samme type, der ikke har en jernbanestation men af andre grunde er blevet trafikale og handelsmæssige knudepunkter i Danmark i forbindelse med Stationsbyprojektets arbejde med præcisering af begrebet, jvf Christian R. Jansen (red.): Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940, Aarhus 1980, 149 sider. Sådanne byer uden station er imidlertid af geografer benævnt vejbyer, jvf. Aage Aagesen: Atlas over Danmark II: Befolkningen; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961, s. 38 m.fl. steder
^ En gennemgribende undersøgelse af organiseringen af stationsbysamfundene gennem private foreninger, afholdsbevægelser, religiøse bevægelser og sociale og bevægelser, samt af den medfølgende sociale og kulturelle mobilitet som fulgte stationsbyernes udvikling er fremstillet i Sidsel Eriksen: Stationsbyens samfund : Folk og foreninger i Grindsted 1880 - 1940: Grindsted Vorbasse Museum og Den jyske Sparekasse, 1996 (431 sider).
^ Samme tema i et Nordisk komparativt perspektiv i Stationsbyen: Sidsel Eriksen: Smeltedigel eller segregation, i: Stationssamhällen: Nordiska perspektiv på landsbygdens modernisering. Aronsson, P. (red.). Växjö: <Forlag uden navn>, s. 66-79 14 s. (Acta Wexionensia. Humaniora; Nr. 1, Bind 2, 1999).

[1] I udvidet forstand brugtes begrebet også om byer af samme type, der ikke har en jernbanestation men af andre grunde er blevet trafikale og handelsmæssige knudepunkter i Danmark i forbindelse med Stationsbyprojektets arbejde med præcisering af begrebet, jvf Christian R. Jansen (red.): Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940, Aarhus 1980, 149 sider. Sådanne byer uden station er imidlertid af geografer benævnt vejbyer, jvf. Aage Aagesen: Atlas over Danmark II: Befolkningen; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961, s. 38 m.fl. steder

[2] En gennemgribende undersøgelse af organiseringen af stationsbysamfundene gennem private foreninger, afholdsbevægelser, religiøse bevægelser og sociale og bevægelser, samt af den medfølgende sociale og kulturelle mobilitet som fulgte stationsbyernes udvikling er fremstillet i Sidsel Eriksen: Stationsbyens samfund : Folk og foreninger i Grindsted 1880 - 1940: Grindsted Vorbasse Museum og Den jyske Sparekasse, 1996 (431 sider).

[3] Samme tema i et Nordisk komparativt perspektiv i Stationsbyen: Sidsel Eriksen: Smeltedigel eller segregation, i: Stationssamhällen: Nordiska perspektiv på landsbygdens modernisering. Aronsson, P. (red.). Växjö: <Forlag uden navn>, s. 66-79 14 s. (Acta Wexionensia. Humaniora; Nr. 1, Bind 2, 1999).

[1]

[2]

[3]