Stefan-Boltzmanns konstant

Ikke at forveksle med Boltzmanns konstant og Stefan-Boltzmanns lov.

Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav σ (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.^[1] Teorien om termisk stråling fastlægger teorien om kvantemekanikken, ved at udnytte fysik til at relatere denne til molekylære, atomare og subatomare energiniveauer. Den slovenske fysiker Josef Stefan formulerede konstanten i 1879. Den blev formelt udledt i 1884 af hans tidligere elev og samarbejdspartner, den østrigske fysiker Ludwig Boltzmann.^[2] Ligningen kan også udledes af Plancks lov, ved at integrere over alle bølgelængder ved en given temperatur, hvilket vil føre til en beskrivelse af en lille flad sortlegeme-boks.^[3] "Mængden af udsendt termisk stråling stiger hurtigt, og strålingens hovedfrekvens bliver højere med voksende temperaturer".^[4] Stefan–Boltzmanns konstant kan bruges til at måle mængden af varme, der udsendes af et sortlegeme, der absorberer al den strålingsenergi, der rammer den, og vil udsende al strålingsenergien. Desuden giver Stefan–Boltzmanns konstant mulighed for at konvertere temperatur (K) til enheder for intensitet (W⋅m⁻²), hvilket er effekt pr. arealenhed.

1. ^ Krane, Kenneth (2012). Modern Physics. John Wiley & Sons. s. 81. (engelsk)
2. ^ "Stefan-Boltzmann Law". Encyclopædia Britannica. (engelsk) (engelsk)
3. ^ Halliday & Resnick (2014). Fundamentals of Physics (10. udgave). John Wiley and Sons. s. 1166. (engelsk)
4. ^ Eisberg, Resnick, Robert, Robert (1985). Quantum Physics of Atoms, Molecules, Solids, Nuclei, and Particles (PDF) (2. udgave). John Wiley & Sons. Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-02-26. (engelsk)