Steroid

Gonan-ringsystemet med de fire ringe danner kernen i alle steroider, her vist med den anbefalede benævnelse af ringene og nummerering af carbonatomerne i cholestane, et prototype steroid-skelet
Model af steroidet lanosterol
Cholesterol, det centrale steroid som precursor for andre steroider
Testosteron, det mandlige kønshormon
Progesteron, det kvindelige kønshormon

Et steroid er et lipid karakteriseret ved et carbonskelet med fire sammenhængende ringe, tre seks-leddede og en fem-leddet, benævnt gonan. Forskellige steroider er forskellige med hensyn til de funktionelle grupper, som er bundet til ringene og i ringenes oxidationstrin. Alle steroider er afledt fra den biokemiske syntesevej til cholesterol via acetyl coenzym A, squalen og lanosterol. Hundrevis af steroider er identificieret i mennesker, dyr, planter og svampe. Den vigtigste rolle i levende systemer er som steroidhormoner. Steroider bruges i daglig tale ofte synonymt med kunstige glukocorticosteroider eller glukocorticoider (lægemidler), og i enkelte miljøer som betegnelse på anabole steroider.

I human fysiologi og medicin er de vigtigste steroider cholesterol og steroidhormonene, deres forstadier og omsætningsprodukter. I blodet er steroidene bundet til bærerproteiner.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search