Steve Austin

Steve Williams
Statistik
Ringnavne Steve Austin
The Ringmaster
Stone Cold Steve AustinThe Texas Rattlesnake
Højde188 cm
Vægt115 kg
Født18. december 1964
Austin, Texas
BorMalibu, Californien
Trænet afChris Adams
Lewis Pearce
DebutDecember 1989

Steven James Anderson (født 18. december 1964), bedre kendt under ringnavnet "Stone Cold" Steve Austin er en amerikansk skuespiller og tidligere wrestler. Steve Austin er kendt fra en række wrestlingorganisationer, heriblandt World Championship Wrestling (WCW), Extreme Championship Wrestling (ECW) og World Wrestling Federation (WWF) (siden 2002 kendt som World Wrestling Entertainment (WWE)). Austin er en seksdobbelt verdensmester i WWE.

Steve Austin blev kendt som den mest populære superstjerne nogensinde. Han opnåede størst succes fra midten til slutningen af 1990'erne under ringnavnet "Stone Cold" Steve Austin, og hans gimmick bestod i at være en respektløs, øldrikkende anti-helt, der hele tiden var oppe at tottes med sin chef, Vince McMahon, der ejer WWE. Det resulterede i, at Austin ofte gav McMahon fingeren på WWE's ugentlige tv-programmer og fejdede med ham under på liveepisoder af RAW. Austins opførsel blev dog med tiden utrolig populær blandt fans, og selv om Austin i starten var en heel-wrestler, blev han langsomt så populær blandt fans, at han blev én af WWE's største face-wrestlere nogensinde. I 2009 var det ironisk nok ærkerivalen McMahon, der satte Austin ind i WWE Hall of Fame.

Austin vandt mange titler i sin wrestling-karriere og er anerkendt som en seksdobbelt verdensmester, idet han har vundet WWF Championship seks gange fra 1998 til 2001. Han har også vundet King of the Ring-turneringen i 1996 og er den eneste wrestler, der har vundet den traditionsrige Royal Rumble match tre gange (1997, 1998 og 2001). Han wrestlede også i WCW fra 1991 til 1995 under ringnavnet "Stunning" Steve Austin, inden han skrev kontrakt med WWF. I WCW lykkedes det ham at vinde en række forskellige titler, heriblandt WCW United States Heavyweight Championship. Austin var dog aldrig en af de mest succesrige wrestlere, mens han var i WCW. Efter at Austin havde været den største stjerne i WWF i en række år, var han nødsaget til at indstille karrieren i 2003 pga. alvorlige knæ- og nakkeskader.

Austin har medvirket i en række film. I 2007 spillede han hovedrollen i The Condemned, og i 2010 medvirkede han i The Expendables sammen med bl.a. Sylvester Stallone, Bruce Willis og Dolph Lundgren.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search