Stevnsgade Basketball

For amatørforeningen, se Stevnsgade Basketball (forening) og for kvindeholdet, se Stevnsgade Superwomen. For alternative betydninger, se Stevnsgade
Stevnsgade Basketball
     2020-21 Stevnsgade-sæson
Turneringer Basketligaen
Pokalturneringen
Grundlagt 5. maj 1958
Historie Stevnsgade Basket
(1958–1999)
BK Skjold/Stevnsgade
(1999–2004)
BK Skjold Basket
(2004–2008)
Stevnsgade Basketball
(2008–)
Arena Nørrebrohallen
(Kapacitet:600)
By København, Danmark Danmark
Holdfarver Sort og hvid
         
Mesterskaber 3 Basketligaen
4 Pokalturneringen
Formand Ove Thelin
Cheftræner Ricky Kristensen
Manager Peter Rønhack
Hjemmeside sbbk.dk
Spilledragter
 
 
Hjemmebane shorts
Hjemmebane
 
 
Udebane shorts
Udebane
Enheder under Stevnsgade
Basketball (Herre)
Basketball (Kvinder)
Basketball (Amatør)

Stevnsgade Basketball (også kendt som Copenhagen Basketball, Stevnsgade Copenhagen og SBBK) er en professionel basketballklub fra Nørrebro i København. Klubben har hjemmebane i Nørrebrohallen, hvor holdet også træner. Stevnsgade blev grundlagt den 5. maj 1958 og er blandt de ældste basketballklubber i Danmark. Grundlæggerne var lærere og elever fra Stevnsgade Skole (den nuværende Guldberg Skole), fra hvilken klubben fik sit navn. Ud over et elitehold er der også en amatørafdeling. Moderklubben har hhv. ungdoms-, dame-, herre- og oldboys-baskethold.

Stevnsgade er blandt de mest vindende klubber i dansk basket og har vundet 3 nationale mesterskaber (1979, 1980 og 1995) og 4 pokaltitler (1980, 1987, 1993 og 1994).[1][2] Holdet er desuden det eneste i Danmark, der har deltaget i Euroleague (dengang: FIBA European Champions Cup/Europa Cuppen for Mesterhold), den bedste europæiske basketballturnering.

Klubben indgik i 1999 et samarbejde med fodboldklubben BK Skjold og ændrede derfor en kort overgang navn til hhv. BK Skjold/Stevnsgade og BK Skjold Basket. I slutningen af 2008 blev samarbejdet dog ophævet, og klubben ændrede sit navn tilbage til Stevnsgade. Siden har klubben ikke haft noget forhold til BK Skjold.

I sæsonen 2014-2015 vandt Stevnsgade 1. Division og sikrede sig oprykning til Basketligaen. I forbindelse med dette blev 1. Herre (og Superwomen) udskilt fra moderklubben. Det professionelle selskab Stevnsgade Copenhagen ApS blev oprettet, og dette varetager nu den professionelle afdeling af Stevnsgade Basketball.

Stevnsgade deltager i sæson 2020-2021 i Basketligaen ProB og i Pokalturneringen. Stevnsgade er medlem af Danmarks Basketball Forbund, DBBF, som er underlagt det internationale basketballforbund FIBA.

  1. ^ "Vindere af DM for herrer" Arkiveret 25. september 2015 hos Wayback Machine basket.dk. Dansk Basketball Forbund. Hentet 23. september 2015.
  2. ^ "Pokalvindere" Arkiveret 25. september 2015 hos Wayback Machine basket.dk. Dansk Basketball Forbund. Hentet 23. september 2015.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search