UNESCO Verdensarvsområde Struves meridianbue | |
---|---|
Land | Norge, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Moldavien, Ukraine |
Type | Kulturarv |
Kriterium | ii, iii, vi |
Reference | 1187 |
Region | Europa og Nordamerika |
Indskrevet | 2005 |
Struves meridianbue er en triangelkæde, der strækker sig fra Hammerfest i Norge i nord til Ukraines kyst ved Sortehavet i syd, gennem ti lande og med en længde på godt 2.820 km. Kæden oprettedes og blev anvendt af den danskfødte russiske astronom Friedrich Georg Wilhelm von Struve mellem 1816 og 1855 i hans projekt til at opmåle jordklodens runding for at fastslå jordklodens præcise form og størrelse.
Da den opførtes, gennemkrydsede kæden kun tre lande: Norge, Sverige og Det Russiske Kejserrige. Den bestod af 258 triangler og 265 målepunkter[1]. Kædens første punkt ligger i Tartu observatorium i Estland, hvor Struve gennemførte store dele af sin forskning. I 2005 opførtes kæden i UNESCOs Verdensarvsliste. Verdensarven består af 34 af de 265 oprindelige målepunkter i kæden, som er markerede med borehul, varder, mindeplaketter, jernkors eller obelisker.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search