Syntese (dialektik)

For alternative betydninger, se Syntese. (Se også artikler, som begynder med Syntese)

Syntese kommer af det græske ord synthesis, som betyder "sammenstilling" - af syn- (”med, sammen”) og thesis ("det at sætte/stille", af ”tithenai” ("sætte, stille")). ”Synthesis” svarer til det latinske ord ”positio”.

Udtrykket bruges om den proces, hvorved man sammensætter dele af viden og derved kommer frem til en ny erkendelse – eller om resultatet af samme proces. "Syntese" er trin 5 i Benjamin Blooms taksonomi for indlæringsmål.

En forenklet illustration af den dialektiske bevægelse hos Hegel og Marx. En tese giver anledning til en antitese (en modsætning). Tesen og antitesen ”går op i” syntesen, som beholder de positive sider ved tesen og antitesen. Syntesen bliver nu til en tese på et højere plan. Denne tese giver anledning til en ny antitese (en modsætning), hvorefter der dannes en ny syntese, osv.

Hos filosofferne Hegel og Marx bruges udtrykket i forbindelse med deres dialektik, som går ud på, at indbyrdes modsigende påstande bliver afsløret som sammenhængende ved at et udsagn (en tese) og et modudsagn (en antitese) fører frem til en konklusion (en syntese), der indeholder elementer af dem begge. [1] Modsigelserne ophæves, og derved opstår der en erkendelse (syntesen). [2]

Uddybende Uddybende artikel: Hegel#Filosofi
  1. ^ Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 18.
  2. ^ Lex.dk.: Dialektisk materialisme [1]

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search