Tartu

Tartu Dorpat
Overblik
Land	Estland
Motto	Heade mõtete linn "Gode tankers by"
Amt	Tartu
Kommune	Tartu
Grundlagt	1030
Postnr.	50050–51111
Nummerplade­bogstav(er)	T
UN/LOCODE	EETAY
Demografi
Indbyggere	97.524 (2023)[1]
- Areal	39,0 km²
- Befolknings­tæthed	2.503 pr. km²
Andet
Tidszone	EET UTC+2
Hjemmeside	tartu.ee
Oversigtskort
Tartu Tartus beliggenhed i Estland 58°22′48″N 26°43′21″Ø / 58.38°N 26.7225°Ø / 58.38; 26.7225

Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland. Med 97.524 (2023)^[1] indbyggere på 38,8 kvadratkilometer er den Estlands næststørste by, og regnes i modsætning til Tallinn, som i dag er landets politiske og økonomiske hovedstad, som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Byen er sæde for Estlands ældste og mest anerkendte universitet, Tartu Universitet, og er også sæde for Estlands Højesteret, uddannelses- og forskningsministeriet og Estlands nationalmuseum. Byen ligger ved floden Emajõgi, som som forbinder Estlands to største søer Võrtsjärv og Peipus.

Tartu er grundlagt i 1030 og var et vigtig handelscentrum i middelalderen, hvor byen var medlem af Hanseforbundet. Frem til 1500-tallet hørte den til Den Livlandske Konføderation, og tysk kultur havde stor indflydelse på kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik helt frem til 1900-tallet. I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme, og efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Sovjetunionen, og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

1. ^ ^{a b} Estlands statistiske kontor, hentet 15. august 2023 (fra Wikidata).