Tchad

Republikken Tchad

République du Tchad
جمهورية تشاد
Jumhūriyyat Tshād
Motto"Unité, Travail, Progrès"
(fransk: "Enhed - Arbejde - Fremskridt")
Tchads placering
Hovedstad
og største by
N'Djamena
12°06′N 15°02′Ø / 12.100°N 15.033°Ø / 12.100; 15.033
Officielle sprogFransk
Arabisk
Demonymtchader
RegeringsformRepublik
Mahamat Idriss Déby Itno
Allamaye Halina
Uafhængighed 
Areal
• Total
1.284.000 km2  (nr. 21
• Vand (%)
1,9
Befolkning
• Anslået 2009
10.329.208[1] (nr. 74)
• Folketælling 1993
6.279.921
• Tæthed
8,0/km2  (nr. 212)
BNP (KKP)Anslået 2008
• Total
16,180 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
1.663 USD[2]
BNP (nominelt)Anslået 2008
• Total
8,400 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
863 USD[2]
HDI (2007)Stigning 0,392 (lav) (nr. 175)
ValutaCFA franc (XAF)
TidszoneUTC+1 (WAT)
UTC+1 (findes ikke)
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
TD
Luftfartøjs-
registreringskode
TT
Internetdomæne.td
Telefonkode+235
ISO 3166-kodeTD, TCD, 148
For alternative betydninger, se Tchad (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tchad)

Tchad (fransk: Tchad; arabisk: تشاد, Tšād), officielt Republikken Tchad (fransk: République du Tchad; arabisk: جمهوريّة تشاد, Jumhūriyya Tšād), er en indlandsstat i Centralafrika. Landet grænser op til Libyen mod nord, Sudan mod øst, Centralafrikanske Republik mod syd, Cameroun og Nigeria mod sydvest, og Niger mod vest. Den nordlige del af Tchad ligger i Sahara-ørkenen. Tchad inddeles i tre større geografiske regioner: en ørkenzone i nord, et tørt sahelbælte i midten og en mere frugtbar savanne mod syd. Landet er opkaldt efter Tchad-søen, som er det største vådområde i Tchad og det næststørste i Afrika. Tchads højeste bjerg er Emi Koussi i Sahara, og den største by er hovedstaden N'Djamena. Tchad er beboet af over 200 forskellige etniske og sproglige grupper. De officielle sprog er fransk og arabisk og islam er den mest udbredte religion i landet.

I begyndelsen af det syvende årtusind f.Kr. flyttede store grupper af mennesker ind i Tchad-sænkningen. I slutningen af det første årtusind f.Kr. kom og faldt en række stater og imperier i Tchads sahelbælte, hvor alle fokuserede på kontrol over de transsahariske handelsruter, som passerede gennem regionen. Frankrig erobrede området i 1920 og indlemmede det som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Under ledelse af François Tombalbaye blev Tchad selvstændig i 1960, men hans politik vakte misfornøjelse i den muslimske norddel af landet, hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965. I 1979 erobrede oprørerne hovedstaden og gjorde en ende på hegemoniet fra syd. Rebellernes ledere kom imidlertid i indbyrdes strid indtil Hissène Habré besejrede sine rivaler. Han blev styrtet i 1990 af sin general Idriss Déby. I de senere år har Darfur-konflikten spredt sig over grænsen fra Sudan og destabiliseret landet.

Der er mange aktive politiske partier i Tchad, men magten lå, indtil hans død, fast i hænderne på præsident Déby og hans parti Mouvement patriotique du Salut. Tchad er fortsat ramt af politisk motiveret vold og stadige forsøg på statskup. Det er et af de fattigste og mest korrupte lande i Afrika. De fleste tchadere lever i fattigdom og driver landbrug og husdyrhold til eget brug. Den traditionelle bomuldsindustri var landets fremmeste kilde til eksportindtægter frem til 2003, da råolie tog over.

  1. ^ The World Factbook: Tchad Arkiveret 18. maj 2020 hos Wayback Machine
  2. ^ a b c d "(engelsk) Chad". Internationale Valutafond. Hentet 1. oktober 2009.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search