Tibet fra 1912 til 1951 var den periode som selvstændig og uafhængig stat, der fulgte efter Qing-dynastiets sammenbrud i 1912 og som varede indtil Folkerepublikken Kina besatte landet og efterfølgende indlemmede det i Folkerepublikken Kina. Det tibetanske Ganden Phodrang-regime var et protektorat under Qing-styret[1][2][3][4] indtil 1912,[5][6][7][8] med udstrakt grad af autonomi. Samtidig blev Tibet også anset som et britisk protektorat.[9][10] Samtidig undertegnede flere tibetanske repræsentanter en traktat mellem Tibet og Mongoliet, der forkyndte gensidig anerkendelse og deres fulde uafhængighed fra Kina, og Republikken Kinas regering ikke anerkendte traktatens legitimitet. Med de mange tibetanske repræsentanters udstrakte grad af autonomi og "proklamation af uafhængighed" beskrives denne periode i Tibet ofte som "de facto selvstændigt", mens mange lande og FN[11] formelt har anerkendt Tibet som en del af Republikken Kina.
Perioden sluttede efter, at den nationalistiske kinesiske regering led nederlag i den kinesiske borgerkrig til det kinesiske kommunistparti, og Folkets Befrielseshær besatte Tibet i 1950, og efterfølgende syttenpunktsoverenskomsten blev underskrevet med kineserne, hvilken bekræftede Kinas suverænitet over Tibet det følgende år.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search