Toldbodgade

Toldbodgade.

Toldbodgade er en gade i Indre By i København. Gaden starter ved Nyhavn, hvor den ligger som forlængelse af Nyhavnsbroen og Holbergsgade, krydser Sankt Annæ Plads og fortsætter ligeud til Vestindisk Pakhus, hvor den drejer vinkelret og munder ud i den parallelle Amaliegade ved Designmuseum Danmark.

Langs en del af den østlige side af gaden står en række 1700-tals pakhuse, der til den anden side vender ud mod Larsens Plads ved Inderhavnen, hvorfra mange emigrerede til USA. Til den modsatte side passerer gaden lige forbi kongeslottet Amalienborg.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search