Umberto 2. af Italien

Umberto 2.
Valgsprog:
FERT
Kronprins Umberto af Italien i 1920'erne
Konge af Italien
Regerede9. maj 194612. juni 1946
(0 år og 34 dage)
ForgængerVictor Emanuel 3.
Premierminister
EfterfølgerIngen (Monarkiet afskaffet)
(Enrico De Nicola som præsident)
ÆgtefælleMarie José af Belgien (g. 1930)
Børn
Fulde navnitaliensk: Umberto Nicola Tommaso Giovanni Maria
HusHuset Savoyen
FarVictor Emanuel 3. af Italien
MorElena af Montenegro
Født15. september 1904(1904-09-15)
Castello Reale di Racconigi, Racconigi, Piemonte, Kongeriget Italien
Død18. marts 1983 (78 år)
Genève, Schweiz
HvilestedAbbaye Royale d'Hautecombe, Saint-Pierre-de-Curtille, Savoyen, Frankrig
Signatur
ReligionRomersk-katolsk
Ridder af Elefantordenen

1922

Umberto 2. (italiensk: Umberto Nicola Tommaso Giovanni Maria di Savoia; 15. september 1904 – 18. marts 1983) var den sidste konge af Italien fra maj til juni 1946. Hans korte regeringstid som konge har givet ham tilnavnet Majkongen (italiensk: Il Re di Maggio).[1]

Umberto var søn af kong Victor Emmanuel 3. af Italien. I et forsøg på at genetablere det italienske monarkis image efter Benito Mussolinis fald, overførte kong Victor Emanuel i 1944 regeringsmagten til Umberto, selv om han nominelt forblev konge. Da monarkiets fremtid efter afslutningen af Anden Verdenskrig kom til folkeafstemning i 1946, abdicerede Victor Emanuel til fordel for sin søn den 9. maj 1946 i håbet om at forbedre monarkiets popularitet. Monarkiet blev dog afskaffet ved folkeafstemningen den 12. juni 1946, og Umberto måtte gå i eksil efter kun 33 dage som konge.[1] Han trak sig herefter tilbage til Cascais i Portugal. Han døde i Genève efter 37 år i eksil.

  1. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Burke

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search