Walter H. Brattain | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 10. februar 1902 ![]() Xiamen, Kina ![]() |
Død | 13. oktober 1987 (85 år) ![]() Seattle, Washington, USA ![]() |
Dødsårsag | Alzheimers sygdom ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | Ross Brattain ![]() |
Søskende | Robert Brattain ![]() |
Ægtefæller | Keren Gilmore Brattain, Emma Jane Miller ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Oregon College of Arts and Sciences, University of Minnesota, Queen Anne High School, University of Oregon, Tonasket High School med flere ![]() |
Medlem af | National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences, American Physical Society ![]() |
Beskæftigelse | Fysiker, opfinder ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Arbejdsgiver | Whitman College ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | National Inventors Hall of Fame (1974), John Scott Award (1954), Nobelprisen i fysik (1956), Richtmyer Memorial-prisen (1956), Stuart Ballantine-medaljen (1952) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Walter Houser Brattain (født 10. februar 1902, død 13. oktober 1987) var en amerikansk fysiker på Bell Labs, der opfandt transistoren i december 1947 sammen med John Bardeen og William Shockley.[1] Sammen modtog de nobelprisen i fysik i 1956 for deres opfindelse. Brattain helligede sig en stor del af sit liv til forskning i overfladeniveauer.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search